Annonce
Kolding

Så er det i gang: Nu tager kommunen fat på processen om udvikling af Koldings havneområder

Det er et smalt bælte på sydhavnen langs åen samt noget af inderhavnen og det nuværende slambassin forrest i billedet, der skal overgå til byudvikling i de kommende år. Dronefoto: Søren Gylling
Fremtidsforsker skyder dialogen om fremtidens havn i Kolding i gang med sine bud på fremtidens by og trafik - senere følger møder med mere konkret blik på Kolding og byens havn.

Kolding. Efter at et massivt flertal i Kolding Byråd i november godkendte en havneaftale, som både sikrer havnevirksomhedernes fortsatte eksistens og slår en kæmpe dør ind til byudvikling på en del af sydkajen og i inderhavnen, så går Kolding Kommune nu i gang med den proces, som skal føre frem til, hvad der præcist skal ske.

Bolden har ligget stille siden byrådsbeslutningen på grund af coronapandemien, som fortsat forhindrer fysiske borgermøder - så nu inviterer kommunen i stedet til det første af foreløbigt tre virtuelle møder. Det afvikles den 25. marts klokken 16-17.30, hvor fremtidsforsker Jesper Bo Jensen helt overordnet kommer med sine bud på fremtidens by og fremtidens trafik og mobilitet efter corona-epidemien. I løbet af foredraget, som man skal melde sig til på kommunens hjemmeside, kan man stille spørgsmål via computeren.

- Desværre har vi stadig ikke mulighed for at mødes fysisk. Det får vi forhåbentlig lidt senere på foråret. I mellemtiden tilbyder vi tre webinarer, hvor alle interesserede over nettet får mulighed for at få fælles viden og inspiration forud for den videre proces, siger projektleder Lene Marcussen, Kolding Kommune.

Annonce

Hun forestiller sig, at Kolding Kommune - alt afhængigt af coronasituationen - i foråret kan afvikle nogle åbent-hus-arrangementer med plancher og lignende i et lokale på havnen, hvor folk kan møde op og få en snak med kommunens medarbejdere og komme af med deres ideer, ønsker og måske kritik af havneplanerne.

Klogere og skarpere

De to følgende webinarer, som snarest vil blive annonceret, kommer til at handle mere konkret  om henholdsvis fremtidens havn, Kolding og Kolding Havn som en del af en større kontekst.

- Vi er lige nu i den undersøgende fase, hvor vi skal blive klogere og skarpere på borgernes og virksomhedernes behov og ønsker. Vi starter med at komme helt op i helikopterperspektiv, og så bevæger vi os lige så stille ned gennem tragten og bliver mere og mere konkrete, forklarer projektlederen.

Der er endnu ingen tidsplan for, hvornår en masterplan for havnens fremtid skal være plads og endsige udført, men det vil vare flere år.

Samarbejdsaftalen

  • Kolding Byråd godkendte i november 2020 en samarbejdsaftale med havnebestyrelsen, hvor der bl.a. står:
  • Byrådet har besluttet at arbejde for at omdanne dele af Kolding Havns arealer med det formål at inddrage arealerne til byudvikling. Omdannelse af dele af havnearealerne forudsættes at kunne ske samtidig med, at Kolding Havn opretholder havnedrift og udvikling heraf.
  • Kolding Havn anerkender Kolding Kommunes interesse i at arbejde for en ændret fremtidig anvendelse af dele af havnearealerne til byudviklingsformål.
  • For Kolding Havn og Kolding Kommune er det afgørende, at byudviklingen sker med respekt for de grundlejeaftaler, der er indgået med havnens virksomheder.
  • Byrådet nedsætter et dialogforum vedrørende den samlede udvikling af havneområdet med repræsentanter for havnebestyrelsen, byrådet, kommunaldirektøren, havnedirektøren og eksterne deltagere.
Annonce
Kolding For abonnenter

67-årige Birgit Lund er frivillig leder på værested: Mange synes måske, det er lidt pinligt at komme her

Danmark

Lørdagens coronatal: Antal indlagte når højeste niveau i en måned

Sydjylland

Følg med her: Politi og redning på vej til uheld - vej delvis spærret

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

54-årige Per fik aldrig nok af fest og selskab: Han døde alene - lige så hurtigt, som hvis man slukker for en stikkontakt

Erhverv For abonnenter

Lokal virksomhed med knald på købt af stor svensk koncern:  - Ingen skal frygte for deres job

Varde

Hun bor i sommerhus, han bor på plejehjem: Da Jørn og Bente skulle nyde deres otium, kunne han pludselig ikke få vejret

Haderslev

Der var en gang, det tyske mindretal sad i Folketinget

Haderslev

Indsamling til Hjertegaven: Nu kan du danse i den gode sags tjeneste

Esbjerg For abonnenter

Millionfabrik med flere eksplosionsbrande i bagagen har kurs mod Esbjerg

Kolding

Nu får vinterbaderne i Rebæk en badebro til det kolde gys

Sydjylland

Følg med her: Politi og redning på vej til uheld - vej delvis spærret

Sønderjyske Herrehåndbold

JV erfarer: Thomas Mogensen stopper karrieren og fortsætter i SønderjyskE i ny rolle

Kultur For abonnenter

- Min fars sygdom har lært mig at være til stede med det besværlige i stedet for at flygte

Billund For abonnenter

Nyt boligkvarter får cirka en kilometer til fremtidig motorvej: Støjberegninger viser, at støjen går til kanten af det tilladte

Tønder For abonnenter

Tønders store industrivirksomheder hårdt ramt af corona-krisen: Dumper ned ad Top1000-liste

Kultur

Kulturprisen er tilbage med kendt revyskuespiller i dommerkomitéen: Du kan være med til at finde årets vinder

Annonce