Annonce
Sport

Så er det slut: Energy-legende har valgt at indstille karrieren - hvad vil du huske ham for?

Esben Nielsen indstiller ishockeykarrieren. Foto: Niels Husted

ISHOCKEY: Han har spillet mere end 600 kampe i Danmarks bedste ishockeyrække, men nu har 32-årige Esben Nielsen valgt at stoppe med ishockey på højeste plan.

Den rutinerede forward slutter dermed karrieren efter en sæson med deltagelse i Champions Hockey League og et særdeles intensivt slutspil for Esbjerg Energy.

- Jeg føler, at det er det rigtige tidspunkt nu. Jeg har været med på højeste niveau i 16 år, og ishockey er en tidskrævende sport, hvis man vil dyrke det på det her niveau, siger Esben Nielsen i en pressemeddelelse.

- Jeg har nu en alder, hvor der er andre ting, der fylder en masse i mit liv med fuldtidsarbejde som vvs-montør, køb af hus og et bryllup lige om lidt. Så selvom jeg har haft nogle rigtig gode snakke med Mark (Pederson, red.) og Thor (Dresler, red.), så føler jeg, at tidspunktet nu er det rette.

Han er fra den velkendte esbjergensiske ishockeyfamilie Nielsen - med far Stig samt lillebror Søren, der også med stolthed har båret Esbjerg-trøjen.

Esben Nielsen debuterede på Esbjergs førstehold helt tilbage i 2002, og sidenhed er det blevet til tre guldmedaljer for moderklubben, og specielt den seneste titel i 2017, der blev sikret på egen is, var noget særligt.

-Det var virkelig specielt, og noget jeg aldrig nogensinde vil glemme at vinde mesterskabet med fuldt hus i Granly Hockey Arena, og den enorme opbakning som vi fik fra ”Den Gule Mur”. Modtagelsen i Esbjerg midt om natten året før, efter vi vandt mesterskabet i Herning, giver mig også stadig gåsehud.

Ud over en masse kampe for Esbjerg, nåede den energiske forward også forbi danske ligaklubber som Herlev, Rødovre og Odense samt en afstikker til fransk ishockey, hvor han bl.a. fandt sit livs kærlighed Melanie i Dunkerque.

-Det bliver et stort øjeblik at skulle giftes med Melanie her i juli måned – hende havde jeg aldrig mødt, hvis jeg ikke havde spillet ishockey. Og i det hele taget, så har jeg bare fået en masse store oplevelser.

- Jeg har ikke været nogen superstjerne og ville aldrig
blive det, men jeg er meget tilfreds og stolt, når jeg kigger tilbage på min karriere.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Udendørs designerlampe revet ned og stjålet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce