Annonce
Kolding

Så er planen klar for Koldings nye campingplads

Dagene er ved at være talte for campingpladsen her i Vonsild, og der venter de kommende campister anderledes naturskønne oplevelser, når Kolding City Camp byder velkommen ved Dons Landevej . Arkivfoto: Chresten Bergh
Frem til 10. maj kan alle og enhver komme med bemærkninger til Kolding Kommunes udspil til en ny campingplads ved Dons Landevej. Pladsen skal erstatte Kolding City Camp i Vonsild.

Kolding: Så er Kolding Kommune klar til at sende planen for den kommende campingplads ved Dons Landevej ud i offentlig høring hos borgerne.

Pladsen, som skal erstatte den nuværende Kolding City Camp i Vonsild, får ifølge lokalplanforslaget plads til 200 enheder i form af teltpladser, campingpladser og campinghytter - heraf op til 80 campinghytter.

Den nye plads skal anlægges på et 80.000 kvadratmeter stort område vest for Dons Landevej, og den får vejadgang fra den sidegren af Dons Landevej, som afgrænser området mod øst. Tæt ved vejen skal der opbygges et ankomstområde med parkeringsplads, servicebygning og administration og en forpagterbolig.

Annonce

Derudover bliver campingpladsen anlagt omkring en grøn kile, som løber gennem hele området og opdeler pladsen i to - samtidig med at den giver udsigt over landskabet. Inderst i den grønne kile plantes en lund af træer, som skal være et område for teltslagning og samtidig afskærme servicebygningerne i forhold til landskabet.


Vi får jo en bynær campingplads, som samtidig ligger utrolig naturskønt og med nem adgang til Troldhedestien, som folk har taget så godt imod.

Birgitte Kragh (V), formand for plan-, miljø- og boligudvalget



Den nordvestlige del af campingpladsen må kun anvendes til campinghytter, mens den sydøstlige del af området må anvendes til traditionelle pladser til campingvogne og autocampere.

Troldhedestien

Lokalplanen sikrer også, at der bliver udlagt seks meter brede beplantningsbælter langs det meste af områdets afgrænsning for at afskærme campingpladsen, og det er det aftalt med grundejeren og Kolding City Camp, at der skal etableres en offentlig stiforbindelse fra Dons Landevej gennem campingpladsen til Troldhedestien.

Det orange område markerer, hvordan den nye plads vil kunne ses i landskabet. Illustration: Kolding Kommune

- Vi får en bynær campingplads, som samtidig ligger utrolig naturskønt og med nem adgang til Troldhedestien, som folk har taget så godt imod med de mange nye mødesteder, siger formanden for plan-, bolig- og miljøudvalget Birgitte Kragh (V).

Det er en flere år gammel aftale mellem Kolding Kommune og Kolding City Camp, der betyder, at Kolding City Camp skal flytte væk fra sin nuværende placering i industrikvarteret ved Vonsildvej i Kolding Syd, så området engang i fremtiden kan udvikles til idrætsformål i tilknytning til Sydbank Arena.

Lokalplanen er i offentlig høring fra 13. april til 10. maj.

Annonce
Kolding For abonnenter

Oprensning af åen forhindrer ikke oversvømmelser: - Vi kan grave åen fem meter dybere, uden at det vil gavne noget som helst

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce