Annonce
Tarm

Så er prisen i hus: Stauning er kåret til Årets Landsby

Etableringen af den nye købmandsbutik i Stauning har imponeret ekspertpanelet, da Stauning skulle kåres som Årets Landsby i Region Midtjylland. Arkivfoto: Kaj Poulsgaard
Annonce

STAUNING: 150.000 kroner er nu på vej til Stauning, efter at regionsrådet i Region Midtjylland har sagt god for at Stauning bliver Årets Landsby 2020. Stauning blev for et par uger siden kåret som favorit til titlen af et ekspertudvalg, der havde kigget på de fem kandidat-landsbyer i regionen. Her vandt Stauning blandt andet på sit initiativ for at få oprettet en ny købmand i byen, efter at Brugsen havde drejet nøglen rundt. Desuden har den årlige jazzfestival imponeret.

- Stort tillykke til Stauning, der har fortjent Landsbyprisen. Men også tillykke til de fire andre finalister, Bøvlingbjerg, Hald, Langhøj og Gylling. Vi har haft et flot felt af kandidater, og det har – som altid – været en fornøjelse at dykke ned i de mange positive udviklingshistorier, der er i de midtjyske landdistrikter, siger formand for regionsrådet, Anders Kühnau (S) i en pressemeddelelse.

En af dem, der har været meget aktiv i at få Stauning indstillet til prisen, er den tidligere formand for sogneforeningen Ebba Lange Andersen. Hun siger i samme pressemeddelelse:

- Prisen er med til at give os et grundlag for at tænke mere langsigtet, og det betyder rigtig meget. Det er jo svært at udpege én ting, der gør Stauning unik, alle landsbyer har jo både ildsjæle, uenigheder og sammenhold, ligesom os. Men vi forsøger at tænke i helheden. Stauning vil være en landsby, der har noget for alle. Børn, familier, unge og gamle. Det har vi nu et rigtigt godt grundlag for at arbejde videre med, siger hun.

Prisen overrækkes senere på året.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

100 år siden Genforeningen: En stor dag for Sønderjylland, Danmark og Verden

Annonce