Annonce
112

Så glemte en bankkunde igen sine hævede penge i automaten

Der er flere kameraer lige omkring hæveautomaten på Gravene. Også selve kontantautomaten er udstyret med kameraer. Foto: Larz Grabau
Annonce

HADERSLEV: En pengefinder risikerer nu at få sit ansigt på en ”efterlysningsplakat”. Personen fandt mandag ved middagstid en håndfuld pengesedler i Danske Banks hæveautomat på Gravene og tog dem med sig. Men uden bagefter at aflevere dem.

Pengene var blevet hævet klokken 11.38 af en 56-årig kvinde. Af en eller anden grund glemte hun at tage dem med sig. Da hun opdagede det og vendte tilbage til automaten, var pengene allerede væk.

Finderen risikerer nu en sigtelse for ulovlig omgang med hittegods.

– Der er selvfølgelig videoovervågning sådan et sted. Så sandsynligheden for, at vi finder vedkommende, er jo til stede, konstaterer politikommissær Lasse Rasmussen.

– Så I opfordrer vedkommende til at henvende sig?

– Så absolut da. I yderste konsekvens kommer vi til at offentliggøre billede eller videoen.

Det sker jævnligt, at bankkunder glemmer deres penge i hæveautomaterne. Men ikke alle finderne er uærlige. Det klogeste er at aflevere pengene med det samme i enten banken eller hos politiet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce