Annonce
Tønder

Så kører bussen: Beboer donerede ny bus til plejecenter

Karl Nissen var selv med ude på bussens første tur. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Richtens Plejecenter i Tønder er bogstaveligt talt blevet godt kørende takket være beboeren Karl Nissen, som har sørget for, at plejecentret torsdag kunne sende deres nyindkøbte bus ud på den første tur.

TØNDER: Richtens Plejecenter og Leos Plejecenter i Tønder har i efterhånden en del år haft én bus til deling, når plejehjemmenes beboere skulle på tur. Men nu er deleordningen en saga blot - takket være Richtens Plejecenters vennekreds og ikke mindst én glad giver, som også selv kommer til at få glæde af den nye bus.

Den glade giver er Karl "Kalle" Nissen, som i mange år drev skotøjsforretningen Skomager Nissen i Tønder, som i dag er en del af Karl Nissen og Søns fond.

Og faktisk er bussen til Richtens Plejecenter ikke den første, som familiens fond giver væk til plejecentret. Tilbage i 1987 blev der også doneret en bus, forklarer bestyrelsesmedlem Peter Nissen:

- Min farfar og farmor gav sammen med Kalle og hans hustru en bus i 1987, men vi nåede frem til, at det ville falde naturligt at være med til at give en ny bus nu. Kalle har været her på Richtens i cirka halvandet år nu, og det betyder rigtig meget for ham, at han kan glæde andre med det her.

Annonce

- Det er en helt vildt stor dag for os. Vi regnede ikke med, at vi kunne nå i mål med det. Vi var i gang med at søge fonde og midler til projektet, da de kom ind over. Vi havde et godt møde og blev enige om at gøre det sådan her. Og Kalle har selv stået for farvevalget og så videre. Han vidste lige, hvordan det skulle være.

Hans Jørgen Petersen, formand for Richtens Plejecenters Vennekreds

Spontanitet

Deleordningen mellem de to plejecentre krævede en del planlægning - og i sidste ende var der ikke altid en bus, når beboerne gerne ville bruge den. Det kommer der nu, og det glæder centerleder Jette Marie Nissen:

- Vores mission er jo at borgerne får en meningsfuld hverdag og kan få sig nogle gode oplevelser - og det er den her bus et kæmpestort bidrag til. Rigtig mange af beboerne har et nært forhold til naturen, og jeg er sikker på, at det bliver sådan, at vi kører mange ture ud i naturen med den, siger hun.

Ordningen med en bus til deling var nemlig ikke altid optimal, forklarer Jette Marie Nissen:

- Vi delte bussen med Leos Plejecenter førhen, så vi havde den kun hver anden uge. Nu får vi spontaniteten til at kunne køre en tur, når vi vil det. Det skylder vi både Kalle og Vennekredsen en stor tak for.

Var i gang

Richtens Plejecenters vennekreds var i forvejen i gang med at søge støtte og fonde til at købe en bus, da familien Nissen meldte sig på banen, men i sidste endte blev det altså til et helt lokalt samarbejde, forklarer vennekredsens formand, Niels Jørgen Petersen:

- Det er en helt vildt stor dag for os. Vi regnede ikke med, at vi kunne nå i mål med det. Vi var i gang med at søge fonde og midler til projektet, da de kom ind over. Vi havde et godt møde og blev enige om at gøre det sådan her. Og Kalle har selv stået for farvevalget og så videre. Han vidste lige, hvordan det skulle være.

Men indirekte hjælper nyanskaffelsen flere plejehjemsbeboere end de 69, som bor fast på Richtens Plejecenter. Også naboerne hos Leos Plejecenter i Tønder får glæde af købet, siger han:

- Det er stort for os, men i virkeligheden hjælper den her bus begge centre på én gang. Nu har vi jo en bus på hvert center.

Plejecentrets nyanskaffelse blev til lejligheden pakket pænt ind i rødt bånd og med et stort til/fra-kort. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Nyindkøbet blev nysgerrigt studeret af alle. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Niels Jørgen Petersen fra Richtens Plejecenters Vennekreds overrækker her saksen, som Karl Nissen klippede båndet med. Bagerst ses Peter Nissen, mens plejecentrets daglige leder, Jette Marie Nissen står længst til venstre her. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Masser af beboere stimlede sammen udenfor for at se indvielsen. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Richtens Plejecenter har indtil nu delt bus med Leos Plejecenter - men snart har Richtens deres egen bus. Den tidligere skohandler, Karl Nissen, er selv beboer på Richtens, og han har med sin egen fond investeret i en ny bus til plejecentret. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Forsiden netop nu
Sydjylland

Se de nyeste tal: 77 indlagte corona-patienter i Region Syddanmark

Danmark

Live: Nu har 179 personer med coronavirus mistet livet i Danmark

Esbjerg

Esbjerg løber sammen og hver for sig

Sydjylland For abonnenter

Politiet i opråb: Uklare GDPR-regler forsinker opklaring af kriminalitet

Annonce