Annonce
forside

Så kom der navne på mandaterne: Her er det nye byråd

Hans Østergaard (V) fik et godt personligt valg, selvom Venstre gik tilbage. Foto: Jørgen Kirk

Ringkøbing-Skjern: Det blev et kanonvalg for Kristendemokraterne, mens Venstre miste fodfæste i Ringkøbing-Skjern Kommune. Her er de 29, der skal udgøre byrådet de næste fire år. Tallet ud for kandidaten angiver det personlige stemmetal.Navne markeret med fed er nye byrådsmedlemmer.

V. Hans Østergaard - 1881

K. Kristian Andersen - 3617

S. Søren Elbæk - 2974

V. Lennart Qvist - 1249

V. Jakob Agerbo - 745

KD. Jens Erik Damgaard - 411

S. Trine Ørskov - 633

V. Erik Viborg - 636

SF. Pia Vestergaard - 1831

V. Svens Boye Thomsen - 552

KD. Hans Pedersen - 343

S. Linda Nielsen - 490

DF. Kristian Bøgsted - 702

V. Bjarne Svendsen - 503

KD. Hanne Simonsen - 158

S. Irene Lund Pedersen - 372

V. Ole Nyholm Knudsen - 492

SF. Niels Rasmussen - 625

V. Lise Juhl Hansen - 472

J. Jesper Lærke - 584

S. John G. Christensen - 320

V. Iver Enevoldsen - 443

V. Gitte Kjeldsen - 428

KD. Benjamin Morthorst - 99

S. Helge Albertsen - 280

DF. Jørgen Byskov - 386

SF. Jørgen Rabjerg - 86

V. Jens S. Højland - 416

KD. Henrik Andersen - 85

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce