Annonce
Varde

Så kom topplaceringen: Vores erhvervsliv har det historisk godt

Nobia, en af de største virksomheder i Varde Kommune, har netop meldt ud om vækstrekorder, og det matcher meget godt oplevelsen af et positivt klima i kommunens samlede erhvervsliv. Arkivfoto: John Randeris
Det har set skidt ud med Varde Kommunes erhvervsklima i Dansk Industris årlige måling. Men i år bliver Varde nummer otte – bedste resultat nogensinde, og et spring 38 pladser frem på ét år.
Annonce

Varde: Sidste år fik Varde Kommune en placering som nummer 46 i Dansk Industris erhvervsklimaundersøgelse.

Et resultat, der bestemt ikke levede op til forventningerne, og som der især var én grund til: Nemlig at de virksomhedsledere, der var blevet ringet op til interview, var negative. Og den del, erhvervslivets oplevelse af servicen, tæller en tredjedel af DI's undersøgelse.

I år er der nærmest sket et mirakel.

Ikke bare er resultatet, nummer otte, markant bedre og i en helt anden liga end sidste års placering i den tunge midterdel. Placeringen som nummer otte er historisk godt i Varde Kommune.


Det er imponerende at se den vedholdenhed, Varde Kommune har udvist. Det er ikke med de store armbevægelser, men med hårdt arbejde, at kommunen har bekæmpet de svage punkter med stor præcision.

Formand for DI Sydvestjylland, Jesper Toft Mathiasen


Hidtidige bedste placering var som nummer ni, i 2016, og siden er det bare gået tilbage.

Annonce

Top ti har altid været målet

Uanset har borgmester Erik Buhl under hele nedturen holdt fast i, at målet er en placering i top ti, og efter sidste års bundrekord nedsatte Varde Kommune et udvalg med det helt særlige formål at forbedre kommunens erhvervsimage. Et udvalg med bred deltagelse af erhvervsrepræsentanter, og åbenbart har metoden virket.

Topplacering

Varde Kommunes erhvervsliv placerer sig som nummer otte i Dansk Industris 2020-måling.

Målingen i år er første gang, Dansk Industri ud over egne medlemmer også spørger medlemmer af Dansk Byggeri i sin undersøgelse.

Varde Kommune har historisk altid ligget bedre i Dansk Byggeris årlige erhvervsundersøgelse end i Dansk Industris. I år blev Varde nummer seks i Dansk Byggeris undersøgelse.

De seneste fem år har Varde Kommunes placering i Dansk Industris måling været: 2019 nummer 46, 2018 nummer 21, 2017 nummer 20, 2016 nummer 9.

- Det er imponerende at se den vedholdenhed, Varde Kommune har udvist. Det er ikke med de store armbevægelser, men med hårdt arbejde, at kommunen har bekæmpet de svage punkter med stor præcision. Specielt kan vi se, at dialogen mellem virksomhederne og kommunens politikere og embedsfolk er blevet meget bedre, siger formand for DI Sydvestjylland, Jesper Toft Mathiasen.

- Jeg er glad for, at Varde Kommune har brugt vores undersøgelse konstruktivt til at se på de områder, hvor der sidste år var knap så meget ros fra virksomhederne. Resultatet i år viser, at der stadig er enkelte forbedringspotentialer. Men gennemgående har Varde Kommune forbedret sig overraskende meget, hvilket betyder, at Varde Kommune er den næsthøjeste højdespringer i erhvervsklimaundersøgelsen på landsplan, siger Jesper Toft Mathiasen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Udvalg vrager planer for 180 meter høje møller i Tjæreborg Enge: Byråd skal dog træffe den endelige beslutning

Annonce