Annonce
Debat

Så kom vejpakken endelig

Annonce

Læserbrev: Så kom vejpakken endelig kan man sige som chauffør. Den skulle dog allerede være indført ved Øst-udvidelsen men bedre sent end aldrig. Alt for mange danske chauffører mistede deres job, da Øst-udvidelsen kom på grund af løndumping. Nu bliver det spændende, hvordan man vil kontrollere vejpakken.

Udenlandske chauffører skal under givne omstændigheder have dansk løn, men skal der også betales skat i Danmark. Udenlandske chauffører må ikke afholde weekendhvil i lastbilen. På det område har nogle firmaer bygget værelser til formålet. Der skal være dokumentation for, at et weekendhvil er afholdt uden for lastbilen. Kan man overlade det til det enkelte firma, der har bygget værelser til formålet at udskrive en sådan dokumentation, eller er det som at få ræven til at passe høns?

Fremadrettet skal udenlandske chauffører hjem til hjemlandet efter en given periode. Det foregår enten i personbil eller bus. Hjemturen lige som tilbageturen til lastbilen i Padborg er arbejdstid, men hvordan vil myndighederne kontrollere disse transporter, da de har indflydelse på de ugentlige hvil? Lastbilerne skal også hjem efter en given periode, hvilket også giver problemer med at kontrollere. Hertil kan det dog siges, at der indføres GPS i Lastbilens kontrolboks. Med 40 års erfaring i branchen, hvor vi har oplevet, at seriøse vognmandsfirmaer har måttet lukke på grund løndumping, må man håbe på nye tider og effektive kontroller.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce