Annonce
Haderslev

Så lykkedes Kløften for Kirsten

Kirsten Mørk Halken har tidligere deltager i Kløften Kontest. Nu kommer hun på festivalen. Arkivfoto: Lene Esthave

Fem lokale navne skal optræde på årets Kløften Festival.

Annonce

HADERSLEV: Så lykkedes Kløften for Kirsten. Sangeren og sangskriveren Kirsten Mørk Halken har tidligere prøvet at få en fod indenfor på den lokale festival, og i 2018 bliver det så.

Kirsten Mørk Halken, der debuterede på plade i 2015, skal optræde på Pubscenen i juni. Hun bliver eneste lokale navn, der underholder på den scene. Hun bor i Haderslev og har en fortid i speditionsbranchen, indtil hun tog en læreruddannelse og begyndte at satse mere på musikken, som hun betegner som slet og ret pop og med danske tekster. Disse kredser ofte om at træffe valg og gøre ting, man brænder for.

Gennembruddet viste sig, da Danmarks Radio udvalgte en række af hendes kompositioner til at blive spillet på P5. Kirsten Mørk optræder fredag den 29. juni.

Annonce

Venlige fisk

Hun er en af fem lokale deltagere på festivalen. En gammel kending bliver Kenn Lending Blues Band, der optræder lørdag med hele spektret af den sorte musik - fra blues til funk.

Orkesteret Friendly Fish er samlet af musikeren Niels Ole Poulin og spiller også blues. Bandet optræder om fredagen.

Gruppen the Clowns har et særligt forhold til Kløften, idet gruppens medlemmer i flere år holdt deres egen lille festival i en have, der grænser op til Kløften.

I 2017 rykkede gruppen så ind på festivalen, hvor den optrådte på Pubsenen, og det gør klovnene også i år samtidig med, at den sjette plade er på vej.

Endelig medvirker den lokale DJ Nieltex under torsdagens fest på beach scenen, hvor han skal supplere danserytmerne fra blandt andre infernal og Aqua.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce