Annonce
Trekantområdet

Så mange butikslokaler i gågaden står tomme

Tøj Ekspertens tidligere butik er en af mange tomme butikslokaler i gågaden i Vejle. Foto: Mads Dalegaard
Vejles citychef gik en tur med avisen for at se på ledige butikslokaler. Flere butikker flytter, men for få nye kommer til.
Annonce

Vejle: - Dér er én og dér. Den der lukkede for nylig og den der har været lukket et stykke tid.

Citychef Andreas Kiis Antonsen har indvilget i at gå en tur nedad Vejles gågade for at se på tomme butikslokaler på byens handelsgade.

I alt 12 tomme butikslokaler tæller vi på gåturen fra Vejle Å og nedad Søndergade, Torvegade og Nørregade.

- Jeg gik selv turen i går og der er faktisk flere, end jeg havde regnet med, lyder det fra Andreas Kiis Antonsen ved turens slutning midt på Nørregade.

- Vi har overlevet første runde af corona-krisen, men desværre ser vi stadi flere og flere tomme butikslokaler i midtbyen, siger citychefen, før han tilføjer - med tydelig adresse til byrådet: - Hvis ikke der investeres i en aktiv midtby, så bliver Vejle overhalet indenom af nabobyerne.

Annonce

Brug for nye butikker

For nylig udtalte en af byens erhvervsmæglere, Martin Becker Overgaard, Nordicals, sig til Vejle Amts Folkeblad om situationen på gågaden.


Jeg gik selv turen i går og der er faktisk flere, end jeg havde regnet med

Citychef Andreas Kiis Antonsen


Her sagde Martin Becker Overgaard blandt andet, at der trods corona-krisen er efterspørgsel på butikslokaler i Vejles midtby.

Det medgiver citychefen - til dels.

- Det er korrekt, at der lige nu er lokaler, der før stod tomme, som bliver lejet ud - og det er godt. Men i mange tilfælde er der tale om eksisterende butikker, som flytter til en bedre placering eller mere egnede lokaler. Det er godt, men vi har også brug for, at der kommer nye butikker til udefra og det ser vi desværre ikke så meget af, siger Andreas Kiis Antonsen.

Profil Optiks tidligere butik står tom. Foto: Mads Dalegaard
Decorate Shop har stået tom i nogle måneder. Til oktober kommer der igen liv på adressen, når Vejle Isenkram åbner i lokalerne. Foto: Mads Dalegaard
Rye Sko's tidligere butik står tom. Foto: Mads Dalegaard
Den tidligere Saint Tropez-butik står tom, men om kort tid kommer der igen liv i lokalerne, når Tendens by Brøndum flytter sin butik cirka 100 meter og ind på adressen. Foto: Mads Dalegaard
Egstrands tidligere butik står tom. Foto: Mads Dalegaard
Lokalerne her har tidligere huset Babysam og The News pop-up-shop. Nu er lokalerne tomme. Foto: Mads Dalegaard
Roos' tidligere butik står tom. Foto: Mads Dalegaard
Pandora er flyttet og lokalerne står stadig tomme. Foto: Mads Dalegaard
George Jensens tidligere butik står tom. Foto: Mads Dalegaard
Telenors tidligere butik står tom. Foto: Mads Dalegaard
Bog & Ide er flyttet og lokalerne står stadig tomme. Foto: Mads Dalegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

VB-anføreren efter sejren over Sønderjyske: Vi viste, vi kan være med

Annonce