Annonce
Danmark

Så meget kommer det nye klimamål til at koste den enkelte dansker

Mette Frederiksen på vej ind til nye regeringsforhandlinger på Christiansborg, efter Radikale for et øjeblik trådte ud i protest mod, at de andre partier offentliggjorde aftalen om 70 procents reduktion i klimagasser i 2030. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En dansk skatteyder vil i gennemsnit blive 5600 kroner fattigere om året, hvis målet om at sænke CO2-udledningen med 70 procent skal nås i 2030. Det viser beregninger fra tænketanken Cepos.

Det eneste helt konkrete resultat, der er sluppet ud fra regeringsforhandlingerne, er, at rød blok er blevet enig om, at Danmark skal reducere sin udledning af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Det er langtfra en gratis omgang. Baseret på de politiske signaler, der er blevet udsendt, vurderer den liberale tænketank Cepos, at det vil belaste samfundsøkonomien med 26 milliarder kroner om året.

En gennemsnitlig skatteyder vil få lettet sin personlige konto med lidt over 5500 kroner om året som resultat. Blandt andet fordi det bliver dyrere at købe en bil, fordi boliger bliver dyrere, og fordi det kommer til at koste skattekroner at holde landbruget oven vande.

Læs her, hvordan Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos og tidligere direktør i Skatteministeriet og kontorchef i Økonomiministeriet, udlægger konsekvenserne for den enkelte dansker. Han understreger dog, at regnestykketer behæftet med stor usikkerhed, fordi det i dag er svært at pege på eksisterende redskaber, der kan sænke CO2-udledningen så meget så hurtigt.

- Det er et lavt skøn, som er baseret på, at man ikke vælger den dyreste vej mod målet, siger Otto Brøns-Petersen.

Der er tre hovedveje til at hente store gevinster på CO2-udledning: biler, bønder og boliger:

Annonce

Rød blok: Reducer udledning med 70 procent

Ifølge Ekstra Bladet er det denne tekst, som Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten blev enige om i regeringsforhandlingerne:

"I det førstkommende folketingsår vil en ny regering fremlægge et forslag til en klimalov med bindende delmål og bindende langsigtede mål, indeholdende:

Et mål om reduktion af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990. Det er et meget ambitiøst mål, og det bliver særlig svært at nå den sidste del af målet fra 65 procent til 70 procent. Det vil kræve virkemidler, vi endnu ikke kender og derfor en tæt involvering af Klimarådet og andre eksperter for at nå det mål".

1 Bilen bliver dyrere - til gengæld kan du flyve så meget, du vil

På begge sider af det politiske spektrum er der enighed om, at en god portion af CO2-gevinsten skal findes ved at sige stop for nye benzin- og dieselbiler. Ifølge Otto Brøns-Petersen kommer det til at koste danskerne på to måder: Det bliver dyrere at anskaffe sig en elbil, og man kommer til at betale mere i andre skatter og afgifter for at finansiere det hul i statskassen, som den lavere afgift på elbiler vil skabe.

- Der er det helt grundlæggende problem, at det bliver dyrere at anskaffe sig en elbil, som kan bare nogenlunde det samme, som en benzin- eller dieselbil kan.

- Men det er vel ikke givet, at elbiler bliver ved med at være dyrere?

- Nej, men selv hvis man forudsætter, at elbiler falder ret meget i pris, vil omkostningerne blive ved med at være højere i lang tid - især for mindre biler. Hvis man skal have en direktionsbil, kan man godt få en elbil, som er et godt alternativ, og så kan ens chauffør også lade den op, mens man er til møde. Men der bliver ikke noget med at køre til Garda-søen med en campingvogn, for det kan elbiler ikke trække, siger Otto Brøns-Petersen.

Så kan man så til gengæld roligt flyve på ferie, hvis man alene har for øje at nå det danske mål - udledning ved flytransport over grænserne indgår nemlig ikke i de nationale CO2-regnskaber i dag.

2 Kød og mælk bliver næppe dyrere - til gengæld skal vi betale for at holde hånden under landbruget

Der skal tages hårdt fat i landbruget, hvis Danmark skal reducere så meget, som aftalepartnerne i rød blok ønsker. Ifølge Otto Brøns-Petersen vil det dog næppe betyde, at kød- og mælkeprodukter for eksempel bliver markant dyrere i supermarkedet, for de varer er udsat for international konkurrence.

- For landbruget bliver det til gengæld meget dyrt. Og når landbrugets omkostninger stiger, falder priserne på jorden. Derfor vil erhvervet meget hurtigt komme i økonomisk klemme, hvis man ikke kompenserer landmændene. Her kan staten så lave en fond, som opkøber landbrugsjord og udlægger det til fri natur. Det skal betales af skatteyderne, og det bliver ikke billigt.

Han anser det for meget lidt sandsynligt, at danske politikere ikke vil sørge for at kompensere landbruget for store dele af de højere omkostninger. Og det er skatteyderne, der kommer til at betale for det.

- Der er en grænse for, hvor hårdt politikerne kan tåle at lade landmanden betale for omstillingen, fordi en krise i landbruget hurtigt vil brede sig til resten af samfundet. Der er en del pengeinstitutter, der er hårdt eksponeret mod landbruget for eksempel. Man vil også komme til at opleve at for eksempel boligmarkedet i udkantsområder bliver ramt. Det er svært at se for sig, at politikerne vil lade det ske.

- Kan man ikke lægge afgifter på kød og mælk?

- Det er ikke oplagt, synes jeg.

- Hvorfor er det så, at dem, Pia Kjærsgaard kalder klimatosser, siger, at vi skal stoppe med at spise oksekød?

- De argumenterer ud fra et globalt synspunkt. Her har de en pointe i, at en kalorie fra oksekød har et større klimaaftryk end en kalorie fra et planteprotein. Fra et rent dansk synspunkt vil en afgift på forbrug af oksekød betyde, at landbruget i stedet vil eksportere til andre lande, og så vil produktionen stadig indgå i det danske CO2-regnskab.

3 Det bliver dyrere at have tag over hovedet - og at tænde lyset

Der er også gode gevinster at hente på at forbedre danske boliger, så de bliver mere energieffektive end de er i dag.

- Skærpede krav til energirenovering vil betyde, at huslejen bliver højere, hvis man bor til leje, og hvis man ejer sit hus, bliver det dyrere at renovere det. Det er nemlig dyrt at hente en ekstra gevinst på dette område, fordi der allerede er tilskyndelse til at gøre en del i øjeblikket. Nu kan man nemlig finansiere det med besparelser på varmeregningen.

- Skal man videre, skal man tvinge folk til at gøre noget, hvor besparelsen ikke står mål med omkostningen. Så kan man selvfølgelig give tilskud til det, men det tilskud ville skulle finansieres over skatten for eksempel.

Strømmen til computeren, lampen og køleskabet eksempelvis vil også blive dyrere end i dag, forventer Otto Brøns-Petersen fra Cepos.

- Der er voksende omkostninger ved at anvende strøm fra vind. Og vindmølleparker bliver kun accepteret af befolkningen, hvis de står så langt ude i havet, at man næsten ikke kan se dem, og så koster det mere at transportere strømmen ind til land. Ellers skal man begynde at give større erstatninger til naboer til kystnære vindmøller eller møller på land, men det koster også.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce