Annonce
Danmark

Så meget kommer det nye klimamål til at koste den enkelte dansker

Mette Frederiksen på vej ind til nye regeringsforhandlinger på Christiansborg, efter Radikale for et øjeblik trådte ud i protest mod, at de andre partier offentliggjorde aftalen om 70 procents reduktion i klimagasser i 2030. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En dansk skatteyder vil i gennemsnit blive 5600 kroner fattigere om året, hvis målet om at sænke CO2-udledningen med 70 procent skal nås i 2030. Det viser beregninger fra tænketanken Cepos.

Det eneste helt konkrete resultat, der er sluppet ud fra regeringsforhandlingerne, er, at rød blok er blevet enig om, at Danmark skal reducere sin udledning af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Det er langtfra en gratis omgang. Baseret på de politiske signaler, der er blevet udsendt, vurderer den liberale tænketank Cepos, at det vil belaste samfundsøkonomien med 26 milliarder kroner om året.

En gennemsnitlig skatteyder vil få lettet sin personlige konto med lidt over 5500 kroner om året som resultat. Blandt andet fordi det bliver dyrere at købe en bil, fordi boliger bliver dyrere, og fordi det kommer til at koste skattekroner at holde landbruget oven vande.

Læs her, hvordan Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos og tidligere direktør i Skatteministeriet og kontorchef i Økonomiministeriet, udlægger konsekvenserne for den enkelte dansker. Han understreger dog, at regnestykketer behæftet med stor usikkerhed, fordi det i dag er svært at pege på eksisterende redskaber, der kan sænke CO2-udledningen så meget så hurtigt.

- Det er et lavt skøn, som er baseret på, at man ikke vælger den dyreste vej mod målet, siger Otto Brøns-Petersen.

Der er tre hovedveje til at hente store gevinster på CO2-udledning: biler, bønder og boliger:

Annonce

Rød blok: Reducer udledning med 70 procent

Ifølge Ekstra Bladet er det denne tekst, som Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten blev enige om i regeringsforhandlingerne:

"I det førstkommende folketingsår vil en ny regering fremlægge et forslag til en klimalov med bindende delmål og bindende langsigtede mål, indeholdende:

Et mål om reduktion af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990. Det er et meget ambitiøst mål, og det bliver særlig svært at nå den sidste del af målet fra 65 procent til 70 procent. Det vil kræve virkemidler, vi endnu ikke kender og derfor en tæt involvering af Klimarådet og andre eksperter for at nå det mål".

1 Bilen bliver dyrere - til gengæld kan du flyve så meget, du vil

På begge sider af det politiske spektrum er der enighed om, at en god portion af CO2-gevinsten skal findes ved at sige stop for nye benzin- og dieselbiler. Ifølge Otto Brøns-Petersen kommer det til at koste danskerne på to måder: Det bliver dyrere at anskaffe sig en elbil, og man kommer til at betale mere i andre skatter og afgifter for at finansiere det hul i statskassen, som den lavere afgift på elbiler vil skabe.

- Der er det helt grundlæggende problem, at det bliver dyrere at anskaffe sig en elbil, som kan bare nogenlunde det samme, som en benzin- eller dieselbil kan.

- Men det er vel ikke givet, at elbiler bliver ved med at være dyrere?

- Nej, men selv hvis man forudsætter, at elbiler falder ret meget i pris, vil omkostningerne blive ved med at være højere i lang tid - især for mindre biler. Hvis man skal have en direktionsbil, kan man godt få en elbil, som er et godt alternativ, og så kan ens chauffør også lade den op, mens man er til møde. Men der bliver ikke noget med at køre til Garda-søen med en campingvogn, for det kan elbiler ikke trække, siger Otto Brøns-Petersen.

Så kan man så til gengæld roligt flyve på ferie, hvis man alene har for øje at nå det danske mål - udledning ved flytransport over grænserne indgår nemlig ikke i de nationale CO2-regnskaber i dag.

2 Kød og mælk bliver næppe dyrere - til gengæld skal vi betale for at holde hånden under landbruget

Der skal tages hårdt fat i landbruget, hvis Danmark skal reducere så meget, som aftalepartnerne i rød blok ønsker. Ifølge Otto Brøns-Petersen vil det dog næppe betyde, at kød- og mælkeprodukter for eksempel bliver markant dyrere i supermarkedet, for de varer er udsat for international konkurrence.

- For landbruget bliver det til gengæld meget dyrt. Og når landbrugets omkostninger stiger, falder priserne på jorden. Derfor vil erhvervet meget hurtigt komme i økonomisk klemme, hvis man ikke kompenserer landmændene. Her kan staten så lave en fond, som opkøber landbrugsjord og udlægger det til fri natur. Det skal betales af skatteyderne, og det bliver ikke billigt.

Han anser det for meget lidt sandsynligt, at danske politikere ikke vil sørge for at kompensere landbruget for store dele af de højere omkostninger. Og det er skatteyderne, der kommer til at betale for det.

- Der er en grænse for, hvor hårdt politikerne kan tåle at lade landmanden betale for omstillingen, fordi en krise i landbruget hurtigt vil brede sig til resten af samfundet. Der er en del pengeinstitutter, der er hårdt eksponeret mod landbruget for eksempel. Man vil også komme til at opleve at for eksempel boligmarkedet i udkantsområder bliver ramt. Det er svært at se for sig, at politikerne vil lade det ske.

- Kan man ikke lægge afgifter på kød og mælk?

- Det er ikke oplagt, synes jeg.

- Hvorfor er det så, at dem, Pia Kjærsgaard kalder klimatosser, siger, at vi skal stoppe med at spise oksekød?

- De argumenterer ud fra et globalt synspunkt. Her har de en pointe i, at en kalorie fra oksekød har et større klimaaftryk end en kalorie fra et planteprotein. Fra et rent dansk synspunkt vil en afgift på forbrug af oksekød betyde, at landbruget i stedet vil eksportere til andre lande, og så vil produktionen stadig indgå i det danske CO2-regnskab.

3 Det bliver dyrere at have tag over hovedet - og at tænde lyset

Der er også gode gevinster at hente på at forbedre danske boliger, så de bliver mere energieffektive end de er i dag.

- Skærpede krav til energirenovering vil betyde, at huslejen bliver højere, hvis man bor til leje, og hvis man ejer sit hus, bliver det dyrere at renovere det. Det er nemlig dyrt at hente en ekstra gevinst på dette område, fordi der allerede er tilskyndelse til at gøre en del i øjeblikket. Nu kan man nemlig finansiere det med besparelser på varmeregningen.

- Skal man videre, skal man tvinge folk til at gøre noget, hvor besparelsen ikke står mål med omkostningen. Så kan man selvfølgelig give tilskud til det, men det tilskud ville skulle finansieres over skatten for eksempel.

Strømmen til computeren, lampen og køleskabet eksempelvis vil også blive dyrere end i dag, forventer Otto Brøns-Petersen fra Cepos.

- Der er voksende omkostninger ved at anvende strøm fra vind. Og vindmølleparker bliver kun accepteret af befolkningen, hvis de står så langt ude i havet, at man næsten ikke kan se dem, og så koster det mere at transportere strømmen ind til land. Ellers skal man begynde at give større erstatninger til naboer til kystnære vindmøller eller møller på land, men det koster også.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Kæmpe narkofangster ved grænsen

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Kolding For abonnenter

Ansatte skal væk: Mindst 100 stillinger på skoler og daginstitutioner ryger i sparerunde

Annonce