Annonce
Debat

Så ringe er det altså heller ikke at være ældre

Pensionister: I en kronik 28. juni skriver Johan Rosenring om behovet for et økonomisk løft for de pensionister, som kun har folkepensionen at leve af.

Uden at påstå, at folkepensionen giver mulighed for et liv i sus og dus, så viser der sig dog et noget mere nuanceret billede, når de faktiske tal kommer på bordet, som også i sin tid med "Fattig-Karina".

Det kan gøres ved at sammenligne to personer: A, der er pensionist og ikke har andre indtægter end sin folkepension - og B, som er lønmodtager, medlem af fagforening og A-kasse og som har 27 km til sin arbejdsplads. Begge bor i lejebolig på 75 kvm. og har en månedlig husleje på 6.000 kr. og varmeudgift på 750 kr. På årsbasis ser deres økonomi sådan ud:

A: Folkepension incl. ældrecheck 176.600

- skat 49.700 126.900

Husleje 72.000

- boligydelse 47.100 - 24.900

102.000

Varmeudgift 9.000

varmehjælp 2.800 - 6.200

Plads til øvrigt forbrug 95.800

B: Lønindtægt 26.500 pr. måned 318.000

- skat 110.500 207.500

Husleje 72.000

- boligstøtte 7.500 - 64.500

143.000

Varmeudgift - 9.000

134.000

Fagforening og A-kasse (HK-takst) 11.300

Befordring: 220 dage a 54 km. x 1,98 = 23.500

44.800

- værdi af skattefradrag 6.500 - 38.300

Plads til øvrigt forbrug 95.700

Ca. to ud af tre lønmodtagere er medlem af en fagforening og over 80 pct. medlem af en A-kasse.

Danske arbejdstagere har i gennemsnit 27 km. til deres arbejdsplads. Så forudsætningerne i eksemplet er i høj grad repræsentative, og viser at mange lønmodtagere skal have en bruttoløn på mere end 25 pct. over mindstelønnen for at have det samme rådighedsbeløb efter husleje og varme som en person uden anden indtægt end folkepensionen.

Pensionister kan endvidere få helbredstillæg på op til 85 pct. af udgifter til medicin, briller, tandbehandling, fodpleje m.m., udgifter som i høj grad også kan være relevante for ikke-pensionister. Dertil kommer rabatordninger vedr. transport og forsikringer, halv licens m.m .

Johan Rosenring skriver, at det økonomiske incitament til at tage sig et par timers arbejde som pensionist ikke er stort, da ældrechecken bliver mindre jo mere indtægt man har ud over pensionen. Det er ikke helt korrekt. Ældrechecken aftrappes først ved indtægt ud over pensionen på 36.000 årligt. Desuden kan pensionister tjene op til 11.200 ved private småjob uden at skulle betale skat.

Så alt i alt er det vel egentlig slet ikke så ringe endda!

Annonce
Ebbe Christensen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce