Annonce
Aabenraa

Så spiller musikken igen på Damms Gård

Felsted: Andet halvår af 2018 med Kultur på Damms Gård i Felsted åbner tirsdag 21. august med den danske sangskriver Michael Hamilton.

Michael Hamilton er kendt for sine tekster, som rækker fra kærligt melankolske til satiriske og underholdende. Han er fra Århus og har de sidste 10-15 år huseret på danske og udenlandske scener, hvor han bl.a. har arbejdet sammen med folk som stand-up'eren Sebastian Dorset og sangskriveren Michael Weston King.

Koncerten begynder kl. 19.30, og billetter koster 120 kr. Inden koncerten er der mulighed for at bestille en let 2-retters menu til 80 kr. Billetter og mad kan bestilles hos Hans Jørgen på 60924669, ligesom billetter til selve koncerten kan købes ved indgangen.

I september er der planlagt en koncert med den i Tyskland boende engelske sanger Joseph Parsons, som i oktober efterfølges af "Spil-danskdag". I november kommer Signe Svendsen og senere den skotske musiker Brian McNeill.

Året sluttes af med en julefrokost med jazzorkester.

/EXP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

IS-medlem er inderligt uvelkommen

Et tidligere medlem af Islamisk Stat ankom mandag til Danmark, og blev straks anholdt. Manden har siddet fængslet i Tyrkiet, men blev sendt til Danmark på begæring af de danske myndigheder. Formentlig skal man være jurist for at forstå, hvorfor Danmark har bedt om at få den pågældende udleveret. Han er inderligt uvelkommen. Manden er den 28-årige Ahmad el-Haj. Han er af palæstinensisk oprindelse, men ærgerligt nok udelukkende dansk statsborger. Passet kan han derfor ikke miste. Trods det danske pas er det naturligvis grotesk at påstå, manden er vendt hjem. Danmark er ikke et hjem for mennesker, der har vendt os ryggen og direkte kæmpet mod landets interesser. Justitsminister Nick Hækkerup er blevet kritiseret for at lægge pres på domstolene i sagen om den den udleverede. Ministeren har nemlig sagt, at manden forhåbentlig bliver dømt for de forbrydelser, han har begået. Kritikken kommer fra De Radikale og Enhedslisten. Strengt taget har de ret i, at det ikke er en ministers, men domstolenes opgave at vurdere, om en sigtet er forbryder eller ej. Men ikke desto mindre er Nick Hækkerups spontane reaktion absolut forståeligt. Så skulle en domstol kende den pågældende skyldig, sker det forhåbentlig efter straffelovens paragraf 114. Den såkaldte terrorparagraf åbner nemlig mulighed for fængsel på livstid. Sanktionen er aldeles passende, hvis den 28-årige skulle vise sig at have deltaget i Islamisk Stats uhyrlige forbrydelser. Måtte han i givet fald aldrig komme på fri fod eller i hvert fald sidde i fængsel, til han er en meget gammel mand ligesom den firedobbelte politimorder Palle Sørensen. Han tilbragte 33 år bag tremmer. Ahmad el-Haj blev ifølge flere medier hårdt såret under et bombeangreb og sidder i kørestol. Han har fortalt Weekendavisen, at han inderligt fortryder sine handlinger. I betragtning af de konsekvenser hans indsats for Islamisk Stat har haft for ham selv, er det såmænd ganske muligt. Nogen formildende omstændighed er det imidlertid ikke.

Annonce