Annonce
Tønder

Cyklende betjente: Nu tager de jernhestene frem...

Synlighed og borgerkontakt er i højsædet, når Jan Nielsen og Signe Wiberg er på gå- og cykelpatrulje. Her hilser de på Suzanne Pfänner fra skoforretningen Tops i Tønders gågade. Foto: Jacob Schultz
Tønder Politi har fået udvidet vognparken med to hvide cykler. De skal bruges til borgernært politiarbejde og synlighed i lokale brændpunkter.

TØNDER: Med 27 gear er der lidt mere at gøre godt med end i en patruljevogn. Til gengæld mangler både et blåt blink og et udrykningshorn.

Men det er der heller ikke behov for.

- Vi vil gerne gerne være det borgernære politi og synlige i gadebilledet, siger politiassistent Signe Wiberg, der sammen med kollega Jan Nielsen, Bredebro, er de første to betjente i Tønder Kommune, der er blevet udpeget som cyklende patruljer. Det er nærmest et ønskejob.

- Vi vil det her rigtig gerne, og har faktisk ventet på at det kom, siger de to cyklende betjente, der fredag formiddag blandt andet var i aktion i gågaden i Tønder. Gående - naturligvis.

- Vi er som en helt almindelig politipatrulje, hvor de både kan skrive sager, lave forbyggende indsatser og udføre almindeligt patruljearbejde, siger Jan Hansen.

Annonce
Jan Nielsen og Signe Wiberg har ventet utålmodigt på at blive sluppet løs på de hvide jernheste, der bliver deres foretrukne patruljekøretøj i Tønder Kommunes centerbyer. Foto: Jacob Schultz

Cykler i gågaden

I Tønder by har blandt andet den lokale handelsstandsforening bedt om mere synligt politi. Det skal blandt andet være med til at dæmme op for uhensigtsmæssig og ulovlig cykling i i gågaden i dagtimerne.

Suzanne Pfänner fra skoforretningen Tops i Vestergade er glad for at hilse på betjentene midt i bybilledet.

- Det er bare så fedt, at de er der, siger hun, selv om netop en skoforretning ikke er den mest udsatte når det kommer til butikstyverier.

- Vi udstiller jo kun en sko ad gangen, påpeger hun.

Udsatte steder

Ud over at være synlige i bybilledet, er cykelpatruljerne også udset til at holde øje på udsatte steder. Det er der gode erfaringer med på den uroplagede Stengårdsvej i Esbjerg. I Tønder Kommune kunne det være området omkring hallen i Toftlund og skaterbanen i Tønder.

- Når vi kommer i en patruljevogn, så stikker folk bare af. Når vi bare triller forbi, ser det ikke så farligt ud, siger Signe Wiberg.

Hun er sammen med kollega Jan Nielsen i den gruppe ved Syd- og Sønderjyllands Politi, der tager sig af det præventive arbejde. Ambitionen er, at de mindst en gang om ugen tager cyklerne frem og så ellers tager turen til centerbyerne og andre områder inden for kommunegrænsen.

Synlighed og borgerkontakt har højeste prioritet, men ordensmagtens udsendte kan også skrue bissen på.

- Blokken har vi altid med, som Jan Nielsen siger.

På gensyn

Blokken forblev dog i lommen, da en ældre herre kom cyklende op ad gågaden, da dette interview blev til. Da han så betjentene, skyndte han sig at hoppe af. Jan Nielsen havde dog set det. Manden slap med en mundtlig reprimande.

- Det handler også om at have situationfornemmelse, forklarer Signe Wiberg, inden cykelhjelmen atter bliver spændt og turen gennem byen fortsætter.

Der bliver gensyn i næste uge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Esbjerg

Gasolin-guitarist udstiller i Esbjerg

Læserbrev

Dansksindede sydslesvigere skal lettere kunne blive danskere

Læserbrev: De skal ikke blive glemt! Sådan sagde den tidligere Venstre-statsminister Niels Neergaard for 100 år siden på Dybbøl. Hans ord står stadigvæk som en garanti for støtte, sammenhold og samarbejde mellem Folketinget og sydslesvigerne. Derfor var det kun naturligt, at den tidligere Venstre-regering i 2018 gjorde det lettere for dansksindede sydslesvigere at opnå dansk statsborgerskab. Dog er vi i Folketinget blevet gjort opmærksomme på, at der efter regelændringerne i 2018 er opstået en uholdbar situation. For som reglerne er på nuværende tidspunkt, bliver dansksindede sydslesvigere med bopæl i Danmark, der ønsker dansk statsborgerskab efter de lempede regler, stillet dårligere end hvis vedkommende er bosiddende syd for grænsen. Det går ikke, da vi gerne skulle have letforståelige og simple regler, så de dansksindede sydslesvigere bosat i Danmark har let mulighed for at blive statsborgere såfremt de ønsker det. Derfor har et bredt flertal i Folketinget nu ændret reglerne, så de er ens uanset om man bor på den ene side af grænsen eller ej. Her, 100 år efter genforeningen, fungerer området omkring den dansk/tyske grænse som et forbillede for hele verdenen. Jeg håber, at vi med dette lille skridt har gjort vores til, at samarbejdet og fællesskabet bliver endnu stærkere.

Annonce