Annonce
Debat

Sådan blev jeg integrationsparat

På kant:Jeg var lidt nervøs for at flytte fra en middelstor jysk provinsby til en lille landsby på Fyn. Tænk pludselig at være fremmed i et fremmed land! Er jeg i det hele taget integrationsparat? Hvad med sproget, kulturen - ja, de indfødte i det hele taget? Ville jeg nogensinde blive accepteret? Og ville jeg selv finde mig til rette?

Jeg er vokset op som europæer i Tanzania og dansker på svensk kostskole. Ville jeg også kunne slå rod i den sydfynske muld?

Mine bekymringer blev gjort til skamme allerede en time efter, at jeg ankom med kone og flyttelæs. Genboen kom over med en blomst og ønskede os velkommen. Kort efter kom en kvinde og inviterede min kone på kaffe. Og da jeg gik en tur på stranden, faldt jeg i snak med en mand, som inviterede mig til at spille med i sin rockgruppe.

Så var jeg integreret!

Jeg fandt ud af, at jeg blev integrationsparat i samme takt, som jeg blev budt velkommen. Nu får jeg den ene invitation efter den anden. Fredagsbajer på kroen. Fællesspisning hver 14. dag. Og et væld af foreninger, jeg kan blive medlem af.

I dag føler jeg mig ganske godt integreret. Det skyldes først og fremmest landsbyens indbyggere. Det kræver nemlig blot en smule imødekommenhed for at fremmede føler sig velkomne.

Annonce
Svend Løbner
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Sydjylland

Små handelsskoler risikerer at miste udkantstilskud: Nu står flere til at gå i minus

Annonce