Annonce
Danmark

Sådan er EU bygget op

Donald Tusk er formand for Det Europæiske Råd, hvor statslederne udstikkerde overordnede retningslinjer for det lovgivningsarbejde, der udføres i Kommissionen og vedtages i Parlamentet og Ministerrådet. Arkivfoto: Yves Herman/Ritzau Scanpix

Nationernes Europa - ikke omvendt. Sådan er EU's dna i store træk. EU er ikke en suveræn nationalstat, men et tæt forenet og formaliseret samarbejde med mellem selvstændige nationer.

De grundlæggende institutioner i EU er af samme grund opbygget på en anden måde end i et traditionelt folkestyre og parlamentarisme.

Magtstrukturerne i EU er bygget op på denne måde:

Annonce

1 Det Europæiske Råd

EU's overordnede politiske linjer fastlægges i Det Europæiske Råd og er retningsgivende for lovgivningsarbejdet.

Det Europæiske Råd består af stats- og regeringscheferne fra EU's medlemslande, formanden for EU-Kommissionen og en udnævnt rådsformand.

For tiden ligger formandskabet hos polakken Donald Tusk.

2 Ministerrådet

Ministerrådet er - sammen med Europa-Parlamentet - den lovgivende magt i EU.

Ministerrådet er, som navnet antyder, sammensat af medlemslandenes ministre. Rådet har inddelt arbejdet i 10 politikområder, som inddrager de enkelte landes fagministre eller statsministre.

Formandskabet - og dermed tilrettelæggelsen af rådets arbejde - går på skift mellem medlemslandene med et halvt års mellemrum.

3 Kommissionen

EU-Kommissionen er ene om at kunne udarbejde og fremsætte lovforslag og budgetter ud fra de overordnede politiske linjer, der lægges i Det Europæiske Råd.

Men kommissionen har ingen beslutningsmagt i lovspørgsmål - den ligger i fællesskab hos Ministerrådet og Europa-Parlamentet.

Kommissionen repræsenterer EU i internationale sammenhænge, kontrollerer at lovgivningen overholdes og beskytter EU's og EU-borgernes rettigheder internationalt. Det er denne kontrolfunktion, der er kommet til udtryk de gange, eksempelvis den danske konkurrence-kommissær Margrethe Vestager har langet ørefigener og bøder i milliardklassen ud, når internationale mastodonter som Google, Apple og Facebook snyder på vægten.

Alle medlemslande er repræsenteret i kommissionen. Formanden foreslås af Det Europæiske Råd, men skal godkendes af Europa-Parlamentet. For tiden er det Jean-Claude Juncker fra Luxembourg.

Ud over formanden består kommissionen af seks næstformænd, en "højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik" - i daglig, men upræcis tale omdøbt til EU's udenrigsminister - samt 21 kommissær med hver deres fagområde.

4 Europa-Parlamentet

EUs 28 medlemslande - 27, når briterne forlader unionen - sammensætter ved direkte valg Europa-Parlamentet. Det består af 751 medlemmer - 705, når briterne er ude.

Mandatfordelingen er afpasset medlemslandenes størrelse. Danmark har de seneste fem år haft 13 medlemmer og får et ekstra, når Storbritannien definitivt har forladt unionen.

Parlamentet og dets medlemmer kan i modsætning til de nationale parlamenter ikke fremsætte lov- eller budgetforslag; det kan kun kommissionen. Men parlamentet kan forkaste Kommissionens lovforslag eller fremsætte ændringsforslag. De lovforslag, der behandles i parlamentet, kan kun opnå gyldighed, hvis de godkendes i såvel parlamentet som ministerrådet.

Nogle få politikområder, især udenrigs- og forsvarspolitik, har parlamentet ingen indflydelse på.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce