Annonce
Mad og drikke

Sådan får du fut i din yakitori

Binchotan-kul er lette, kiloprisen høj og de brænder hedt og længe. Foto: Michael Bager

Hård strålevarme er det afgørende element i en yakitori, og den kan du lave på flere måder. Brug et bål eller din almindelige grillstarter plus tænger, en lille haveskovl og gerne en stor madpincet, når du skal arbejde med de varme elementer.

Annonce

Binchotan er bedst

De japanske binchotan-kul er i særklasse gode og særklasse dyre. De brænder længere og efter sigende ved en højere temperatur. Det bekræftede håndflade-testen under madlavningen - de er smukke, hvide og hotte!

Køkkenskriveren købte ind på nettet hos firmaet Yes Chef, og kullene kom dagen efter med Post Nord. De billigste koster 100 kroner kiloet og blev anbefalet af manden i telefonen til eksperimentet, men velhavere kan købe kul til kilopriser på 300 kroner. Men hvis Paul Cunningham kan bruge de billige i køkkenet på Henne Kirkeby Kro, kan køkkenskriveren også.

Harald Nyborg-kul virker

Briketter kan man finde alle steder, trækul kun få. Køkkenskriveren greb en tre-kilos pose til 30 kroner hos den lokale Harald Nyborg-butik (10 kilo koster 80), og de er lette at tænde binchotan-kul op med. De brænder dog ikke så længe, og der lå dog også en briket i posen, Harald altså …

KISS-modellen tager tid

KISS-modellen (keep it simple, stupid) er at sætte fire stykker brænde i pyramide på dit bålfad og tænde op med småkviste og aviser - lad det brænde ned og skovl de varme stykker over i din yakitori. Fordel stykkerne alt efter, hvor du vil have varmen. En stor pincet er også god til det. Processen tager en times tid, men kullene holder ikke længe.

Rene hænder

Rengøring er afgørende. Hold kød og grønt langt fra hinanden i køkkenet, vask hænder ofte, og tænk dig om, når du mixer grillspyd i forhold til kødsaft. Logistikken er vigtig, så gør maden klar inden døre, sæt på køl i bakker og tag ud efterhånden, som du griller - ude ved grillen er der nok at tænke på. Tænk størrelse i forhold til den varme flade, du kan arbejde på. Spyd kan lægges på skrå for at få mere længde, men så er der plads til færre.

Et lille tip

Når grillen er lille, og tilberedningstiden skal være kort, skal emnerne også være små. Mellemrum giver mere stegeskorpe, og et tip er at sætte et stykke forårsløg eller anden fast grøntsag i spyddets ender - dermed kan du holde kødstykkerne i en bestemt vinkel over gløderne, hvor de ellers vil tippe rundt.

Test, test, test ...

Test det hele grundigt, inden du bænker familien eller inviterer gæster (og hav måske en gasgrill i baghånden). Man kan også lægge et par mursten i en transportabel grill og putte binchotan-kul i midten, og det er heller ingen skam at lægge en lille grillrist over og lægge spyddene på dem. Bambus-pindene skal i øvrigt ligge i vand en lille halv times tid, så de ikke bliver brændt på grillen.

Den dyre løsning

Yakitori-grillen i Røde Kors-udgaven blev varm under bunden, men ikke nok til at signere køkkenskriverens havebord fra Bilka. Men sæt gerne en flise eller bordskåner under for en sikkerheds skyld. Firmaer som Yes Chef og Sousvide.dk forhandler yakitori eller konro-griller herhjemme.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce