Annonce
Sydjylland

Sådan finansierer du bedst din bolig

Jeanette Herse, Frøs Sparekasse
Efter finanskriser er der kommet nye regler i forbindelse med boligfinansiering. Nu er der krav om fem procent egenfinansiering.

"Syv magre og syv fede år" står der i de gamle skrifter. Sådan har konjunkturen nærmest også svinget i samfundsøkonomien i nyere tid. Men så skete der noget, som brød mønsteret, og i en lang periode oplevede vi kun de fede år.

Opturen startede i 1994, og først i 2008, da finanskrisen begyndte at rase, vendte de magre år tilbage. Pludselig faldt ejendommene i værdi, og mange skulle nu afdrage ekstra på deres lån for ikke at blive "teknisk insolvent". Man er teknisk insolvent, når man har en større gæld, end man har værdier. Det skete blandt andet under finanskrisen, hvor mange boliger faldt meget i værdi. Det betød, at flere husejere oplevede at skylde flere penge til banken og realkreditforeningen, end de kunne få, hvis de solgte huset. Det betød, at de var "stavnsbundet" til netop denne bolig, da de ville tabe mange penge ved et salg. I sig selv var det ikke et problem, hvis man altså havde råd og lyst til at blive boende. Ved en skilsmisse eller hvis man pludselig fik en mindre løn og derfor havde brug for at bo billigere, ja så opstod problemerne. Flere familier blev nødt til at sælge deres hus - og derved også stå tilbage med et tab.

Dette er en af årsagerne til den måde, hvorpå vi i dag skruer boligfinansieringen sammen. I 2015 blev der nemlig indført et krav om minimum egenfinansiering ved køb af privat bolig på fem procent. Tidligere har man kunnet låne 80 procent af husets værdi i realkreditforeningen og de sidste 20 procent i banken. Det kan man altså ikke længere, da du i dag selv skal stille med fem procent af købesummen. Når du selv lægger nogle af pengene, betyder det, at din økonomi bliver mere robust og modstandsdygtig over for eksempelvis fald i huspriser eller pludselige forandringer i privatlivet. Reelt set kan din bolig falde fem procent, inden du kommer til at skylde mere, end boligen er værd. Hvis du samtidig afdrager på dine lån, tja, så er du faktisk ok dækket ind.

Koster din bolig 1 million kroner, ser din boligfinansiering sådan ud:

Egen opsparing (fem procent): 50.000 kroner.

Boliglån i banken (15 procent): 150.000 kroner.

Realkreditlån (80 procent): 800.000 kroner.

Herudover er der omkostninger i en bolighandel, som du som udgangspunkt også skal have sparet op, inden du kaster dig ud på boligmarkedet. De omkostninger er typisk til tinglysning af skøde, advokatrådgivning og ejerskifteforsikring – i niveauet 30.000-50.000 kroner.

Masser af lånetyper at vælge mellem

Udvalget af banklån og realkreditlån er stort, og lån kan sammensættes, så de passer lige præcis til din tidshorisont, risikoprofil, dine behov og drømme.

Når det kommer til realkreditlån, finder vi i den sikre ende lån med fast rente og afdrag i op til 30 år, hvor der er indbygget en form for friværdisikring ved prisfald på boliger og rentestigninger.

I den anden ende er der lån med rentegaranti i kortere eller længere tid, og lån som udnytter, at den korte rente for det meste er lavere end den lange rente. Disse lån er mere usikre (men typisk også med en lavere rente), da renten kan ændre sig lige fra hvert halve år til hvert 10. år alt efter, hvilket lån du har valgt.

Pengeinstitutterne tilbyder desuden realkreditlignende lån som alternativ til realkreditlån med en meget stor fleksibilitet

De 15 procent af finansieringen er typisk boliglån i banken med løbetid på maksimalt 30 år. Nogle gange kan det hele krydres med afdragsfrihed. Afdragsfriheden kan være fornuftig, hvis du for eksempel har dyrere gæld, der kan afvikles hurtigere eller indskud på pensionsordninger.

Der er virkelig mange muligheder for at lave en løsning, der passer til dig. Få derfor en god snak med Frøs Sparekasse eller din bankrådgiver, så du kan få skræddersyet din individuelle boligfinansiering.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce