Annonce
Erhverv

Sådan griber man usikkerheden an

KØBENHAVN: - Alle forandringer er på sin vis forskellige, og man skal derfor altid have fokus på, hvad der er brug for i netop denne forandringsproces. Generelt er der en række tiltag, som har vist sig at være effektive til at sikre gode forandringer og reducere usikkerheden.

Sådan siger Johan Simonsen Abildgaard, ph.d., cand.psych., seniorforsker på det Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Annonce

Fem gode råd

Johan Simonsen Abildgaard giver en række bud på, hvad man generelt kan gøre, når virksomheder undergår organisationsforandringer, nedskæringer, flytninger og lignende:

  1. Kommuniker om forandringen, både om det I ved og om, at der er ting, der endnu ikke er kendte.
  2. Involver medarbejderne i processen og gå i dialog. Ofte har medarbejdere ideer til at forbedre forandringen og ønsker om at have indflydelse på den.
  3. Støt dem, som har det svært. Det er forskelligt, hvordan vi reagerer på forandringer. Sørg for at støtte op om dem, som har behov for det.
  4. Vær proaktiv. Man bør arbejde på at håndtere forandringen, før der opstår problemer. Når først der er opstået konflikter og usikkerhed, kan det være svært at reducere igen.
  5. Tænk jeres erfaringer med forandringer ind. Man ser ofte en forandring i lyset af tidligere forandringer. Derfor bør man evaluere tidligere forandringer og drage erfaringer med i den aktuelle forandring.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Annonce