Annoncørbetalt indhold

Sådan hænger du plakater op

PR-foto credit

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Noget af det, der ofte kommer sidst op derhjemme, er ting til væggene. Møblerne skal lige på plads, og så skal man føle, man er helt sikker på, hvor de skal hænge. Der kan hurtigt gå lang tid, og det er en skam. For vægdekorationer er noget af det, der virkelig kan få et hjem til at føles som et hjem.


Annonce

Hvis dine plakater virkelig skal komme til sin ret, er det vigtigt at de hænger korrekt, og det kan ofte være lidt et puslespil. Det er desuden vigtigt, at du skåner væggen mest muligt, hvis billedet på et tidspunkt skal flyttes. Vi vil her komme med nogle tips til, hvordan du hænger dine plakater op bedst muligt, så du endelig kan få det hele hængt op.


Hold igen med sømmene

De fleste tyer automatisk til søm, når der skal hænges plakater op. Men det er langt fra altid, at søm er nødvendige. Søm skader nemlig væggen og efterlader trælse huller. Der findes heldigvis mange alternativer til søm, som du bør undersøge nærmere, inden du hiver hammeren frem.


Et ideelt alternativ er såkaldte billedophængningsstrips. Stripsne er lette at bruge og du kan flytte rundt på billederne som du ønsker det, uden at der efterlades huller i væggen. Hvis du har en meget stor plakat, bør du dog undersøge om stripsne kan klare plakatens vægt, inden du hænger den op. Særligt plakater med metalrammer kan være tunge, men mindre billedrammer burde kunne bruges uden problemer.


Du kan også bruge plastikkroge med en stift, som du slår ind i væggen. De kan bære mere end stripsne, men efterlader til gengæld et lille hul – dog markant mindre end et søm. Det gør det altså mere diskret, hvis du en dag skal flytte dit billede.


Det skal du huske, inden du hænger din plakat op

Inden du hænger din plakat op, anbefales det at måle op, der hvor billedet skal hænge, og lave et lille mærke på væggen med en blyant, så du er helt sikker på, hvor ophænget skal sættes. Husk at bruge et vaterpas, så dine billeder kommer til at hænge helt lige. Der er ikke noget værre, end billeder som hænger skævt.


Husk rawplugs til betonmur

Hvis du skal hænge et tungt billede op på fx en betonmur, kommer du dog ikke udenom at skulle bore. Her er det vigtigt, at du husker at anvende rawplugs, da rawplugs forstærker skruens bæreevne, så billedet ikke pludselig havner på gulvet med et brag.

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.