Annonce
Danmark

Brexit - sådan kan forhandlingerne gå

Virksomheder, landbrug og fiskeri håber det bedste og frygter det værste, når EU og Storbritanien skal forhandle aftaler fra februar. Se hvor godt og skidt det kan gå her:

1. Forhandling: Drømmescenarium

  • Virksomhederne: Forhandlingerne går rekordhurtigt, så man bliver enige om en aftale, som kan nå at være gældende fra januar 2021. Det er en tæt og dyb aftale, som lægger sig tæt op af dem, der er gældende i det indre marked i dag. Briterne får ikke en bagdør ind i det indre marked, uden at skulle leve op til krav til for eksempel standarder, statsstøtte m.v. Alternativt bliver forhandlingerne forlænget, så de nuværende regler fortsætter i 2021 og 2022.
  • Fiskeriet: Forhandlingerne mellem Storbritannien og EU kommer hurtigt i gang, så parterne er enige allerede inden sommerferien 2020, så der er en aftale, inden fiskekvoterne fastlægges i efteråret. Begge parter kan se fornuften i, at EU’s fiskere får de samme kvoter og den samme adgang til de britiske farvande som i dag. Og de britiske fiskere får adgang til de dansk havne. Altså en uændret situation.
  • Landbruget: Der indgås en aftale, hvor der ikke lægges ekstra told på eksport af fødevarer til Storbritannien. Man er desuden enige om at fastholde de fødevarestandarder, der er i dag. Der bliver kun lidt flere administrative byrder end i dag, og vi vil stort set kunne fastholde eksporten til Storbritannien.
Annonce

2. Forhandling: Mareridtscenarium

  • Virksomhederne: Boris Johnson er ikke forhandlingsvillig og søger ikke om at få forlænget fristen, så det ender i et hårdt brexit. Det fører til told og vil være til stor skade for virksomheder, der handler med Storbritannien, og det kan føre til regulær nedgang i økonomien, som vil have afledte effekter for stort set alle virksomheder.
  • Fiskeriet: Forhandlingerne går i hårdknude, man når ikke til enighed inden udgangen af 2020, og det bliver til en skilsmisse uden aftaler mellem Storbritannien og EU (hårdt brexit). Briterne vil fiske mere, og de vil begrænse eller helt blokere andre fiskeres adgang til de britiske farvande. Briterne tager højere fiskekvoter, og det betyder, at EU-fiskerne og Norges fiskere må skændes om, hvem der så skal fiske mindre. Det balancerede bæredygtige fiskeri er truet.
  • Landbruget: Storbritannien Lægger høje toldsatser på fødevarer. Eller Storbritanien begynder at ændre på de standarder, der er gældende i det indre marked. Måske læner de sig mere op ad de standerder, der er er i USA, hvor man f.eks. renser kyllinger i klor og har andre standarder for genmodificerede afgrøder og dyrevelfærd.
Annonce
Annonce
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Indbrud på skole i dagtimer

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce