Annonce
Debat

Sådan kan vi få råd til at give ældre flere penge: Send flygtninge og indvandrere i arbejde

Integration: En meget stor andel af flygtninge, ankommet siden 2015, er i arbejde, og er på vej til at blive integreret. Hvorimod en stor del af de flygtninge/immigranter, der er ankommet for mange år siden, ikke er og aldrig har været det. Det er dem, vi skal bruge ressourcerne på. I det hele taget skal der bruges penge på at integrere; det er der ikke brugt mange penge på til nu.

Vi smider guld på gaden, når vi sender flygtninge i arbejde hjem. Med den nye lov L140 begynder ressourcestærke familier at rejse til andre lande, hvor det stadig er muligt at få permanent opholdstilladelse. Tilbage står resten – også alle dem der aldrig har fået chancen for at blive integreret. Det er ikke nemt at bo i Vollsmose og samtidig blive integreret. Hvor mange af jer etniske danskere har snakket med en flygtning/immigrant, og fortalt og vist dem hvordan dagligdagen foregår i Danmark???

Det er meget svært at blive integreret hvis der ikke står en dansker og tager imod. Nu skal der rives boliger ned i Vollsmose, og beboerne skal flyttes til andre steder. Hvad hjælper det, hvis der ikke står en dansker det nye sted og siger velkommen?

I Veflinge, hvor jeg kommer fra, bruges vores lektiecafe af de to familier der bor i Veflinge, eller er tilknyttet lektiecafeen. Vi har helt klart en større procentdel der er i arbejde. Alle kvinder arbejder eller læser for at uddanne sig. De deltager i arrangementer i byen. Borgerne i Veflinge kender ”vores syrere” - og syrerne kender rigtig mange i byen.

Spørger vi syrerne, om de kunne tænke sig at flytte til Vollsmose, ser de skrækslagne ud og siger: "Aldrig i livet. Der kan vi ikke integrere sig i det danske samfund".

Hos os handler det ikke om tørklæder og håndtryk, men om at lære dansk sprog og kultur. Om at deltage i det danske samfund, og om at vi tager imod de gode ting ind, som de bringer med.

Som jeg ofte siger: Hvor skal de vide det fra, når ingen fortæller dem det? Kommuner kan ikke integrere nogen – det er kun os ude i det danske samfund der kan det. Her ser de hvordan danske familier lever, bor og arbejder.

God integration er at sende otte-ti familier til de små samfund, gerne med en lille skole. Find nogle der gerne vil hjælpe med integration. Finde en gulerod til flygtninge/immigranter, som for eksempel at ansætte flere jobkonsulenter, for på den måde at hjælpe dem i arbejde/uddannelse.

Lad os alle sammen gøre en indsats og lige pludselig er der hænder og penge nok både til sygehuse, plejehjem og børnehaver. Men det kræver også at staten går foran, og stopper med at falde over hinanden, for at lave den ene mærkelige stramning efter den anden.

De flygtninge, jeg kender, er kommet til Danmark for at få en tryg tilværelse og for at være i sikkerhed, både for IS, men så sandelig også for Assad. De er ikke kommet for at nasse på den danske samfund – Ikke en eneste af dem. Arbejdsmarkedet råber på kvalificeret arbejdskraft – den er her – lad os bruge ressourcerne.

Når Alex Ahrendtsen skriver, at hver flygtning koster 170.000 kr. årligt, så glemmer han, at en stor del af dem er i arbejde – og at det også koster at være dansker.

Annonce
Anne Margrethe Dalskov
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce