Annonce
Varde

Den endelige linjeføring af højspændingsledning er klar: Sådan rammer masterne

Den kommende 400 kilovolt højspændingsledning fra Idomlund til Endrup følger den nuværende 150 kilovolt ledning, som skal tages ned. Den nye ledning skal stå klar inden udgangen af 2023. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Den endelige linjeføring af 400 kilovolt højspændingsledningen fra Idomlumd til Endrup er nu klar. Største ændring er ved Næsbjerg, der får cirka 1,5 kilometer til højspændingsledningen.
Annonce

Varde Kommune: Linjeføringen til den kommende 400 kilovolt højspændingsledning fra Idomlund ved Holstebro til Endrup ligger nu klar. En strækning på 95 kilometer, som skal stå klar inden udgangen af 2023 og en strækning, som følger den nuværende 150 kilovolt højspændingsledning, der efterfølgende pilles ned.

Den helt nøjagtige placering af højspændingsmasterne kan nu ses på et digitalt kort på Energinets hjemmeside.

Projektleder Christian Jensen fra Energinet oplyser, at de i vid udstrækning har forsøgt at lytte til borgernes ønsker om en linjeføring. Den største ændring er ved Næsbjerg, hvor højspændingsmasterne er flyttet nogle hundrede meter længere mod vest, så der er cirka 1,5 kilometer fra ledningen til byen.

- Vi har lavet mange mindre justeringer. Men der er nogle, det kommer til at gå ud over, siger Christian Jensen.

I Næsbjerg er begejstringen ikke overvældende, selvom højspændingsmasterne nu kommer cirka 1,5 kilometer vest om byen.

- Vores ønske var at få gravet den ned. Dem, der får masterne, er sure, siger Finn Ladegaard, der er formand for Næsbjerg Sogne- og Borgerforening.

Afstand til landsbyer

  • Afstanden til den kommende 400 kilovolt højspændingsledning er cirka for følgende landsbyer.
  • Sig – 600 meter. Årre – 1,3 kilometer. Rousthøje – 1,3 kilometer. Roust 1,3 kilometer. Ølgod – 1,5 kilometer. Horne – 1,7 kilometer. Strellev – 1,9 kilometer.
  • Masterne er i gennemsnit 35 meter høje.
Annonce

Tættere på huset

Ifølge Christian Jensen har der faktisk været 14 husejere, der har ønsket af få masterne tættere på huset. For hvis ledningen er inden for 80 meter til stuehuset, skal Energinet tilbyde at købe ejendommen. Et tilbud der står åbent til et år efter, at højspændingsledningerne er kommet op. I alt 55 huse ligger nu tættere end 80 meter til ledningen.

Selv om Energinet har fremlagt sit endelige forslag til en linjeføring, vil der komme tilretninger. Først skal selve Miljøkonsekvensrapporten og Landsplandirektivet i høring i det nye år. Derefter kommer de endelige lodsejerforhandlinger i slutningen af 2020. Forhandlinger om både erstatning og helt nøjagtig placering af masterne på lodsejernes jord.

Annonce

Har lyttet til os

Et lodsejerpar, der allerede har fået ændret mastens placering, er Anni og Bjarne Christensen vest for Thorstrup.

- Energinet har lyttet til os. Det er bedre for os, at masten står på den anden side af vejen end lige i min indkørsel, siger Bjarne Christensen.

Selve ledningen er også flyttet knap ti meter længere væk fra stuehuset, så der nu er cirka 50 meters afstand. Indtil videre klapper ægteparret hesten.

- Vi lever videre. Hvad skulle vi ellers gøre, spørger Bjarne Christensen.

Bjarne Christensen fra Thorstrup i Varde Kommune er en af de 55 husejere, som får højspændingsledningen tættere på end 80 meter fra stuehuset. Derved kan de vælge at sælge hele ejendommen. Det er lykkedes ham og hustruen af få flyttet selve masten over på den modsatte side af Gl. Præstevej, ligesom ledningen er flyttet 8-10 meter længere væk fra huset. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Tidligere i år protesterede Bjarne Christensen fra Thorstrup over placeringen af 400 kilovolt højspændingsledningen. I alt 212 lodsejere på strækningen fra Idomlund ved Holstebro til Endrup kommer tættere end 280 meter på ledningen. Indenfor 280 meter er alle erstatningsberettigede. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nu kan borgere med milde symptomer selv booke coronatest uden hjælp fra lægen

112

Peter Madsen erkender at have fået hjælp til flugt

Annonce