Annonce
Sydjylland

Sådan skal store sten få torsk tilbage til Lillebælt

Muslinger, undersøiske søanemoner. Havplanter og mange småfisk vil være at finde, hvis Naturpark Lillebælt får penge til et stenrev. Foto: Arkivfoto/Søren Gylling.
Torsken har over en længere periode været en mangelvare i Lillebælt. Naturpark Lillebælt har sat sig for at få dem tilbage i farvandet – med importerede sten fra Norge.

Brødtekst: Naturpark Lillebælt har skrevet torsk på ønskelisten. Med et nyt projekt håber de at kunne tiltrække flere af fiskene til havområdet.

De har søgt 3,5 millioner kroner hos Velux Fonden til stenrev i Lillebælt. De skal tiltrække flere torsk til havområdet og berige fiskelivet.

- Torsken mangler levesteder ude i havet, og nu prøver vi at hjælpe den. Stenrev er et levested for mange fisk, og de har brug for gemmesteder, hvor de kan ligge på lur. Det kan vi give dem med et stenrev i Lillebælt, siger koordinator ved Naturpark Lillebælt Niels Ole Præstbro.

Et stenrev er en samling af større sten på havbunden. Her ligger de fast og flyttes ikke af bølger og strøm. Ligesom torsken er antallet af stenrev også svundet ind i Lillebælt.

- De er blevet fisket væk af stenrevsfiskere, siger Niels Ole Præstbro.

Så nu er det op til Naturpark Lillebælt at genskabe stenrevene i Lillebælt. Ifølge koordinatoren bruger de gamle historiske optegnelser over, hvor stenhavsfiskerne har fisket. På den måde kan de finde frem til, hvor stenrevene har ligget før i tiden.

- Man finder nogle store sten og hælder dem ud i Lillebælt. De kommer blandt andet fra Norge og bliver sejlet herned. Stenene kommer ned på et stort skib og bliver dumpet ned i Lillebælt, hvor de fungerer som levested for fiskene, siger Niels Ole Præstbro.

Annonce

Torsken mangler levesteder ude i havet, og nu prøver vi at hjælpe den.

Koordinator ved Naturpark Lillebælt Niels Ole Præstbro.

Et turismeboost

Projektet kommer i kølvandet på, at blandt andet torsk gennem et længere stykke tid er blevet en mangelvare i Lillebælt. Flere fiskere melder om udsolgt, når de forsøger at fiske dem op af havvandet.

Med stenrevsprojektet er det ikke kun torskene, der får nyt liv – men også turismen.

- Projektet vil være godt for turismen. Der kommet til at være mange gode dykkermuligheder, for der er fyldt med liv på stenrevene, siger Niels Ole Præstbro.

Udover torsk vil der også komme nye planter og skaldyr til stenrevsområderne. Det vil blandt andet været muslinger, undersøiske søanemoner, havplanter og andre småfisk.

På papiret ser projektet godt ud for Lillebælt. Men for at tjekke om projektet rent faktisk kan lykkes, har Naturpark Lillebælt også søgt penge til yderligere forskning.

- Forskerne er med til at undersøge, hvad der sker i stenrevene. Kommer der flere torsk. Sker der den udvikling, som vi havde håbet på, siger Niels Ole Præstbro.

Lidt tid endnu

Indtil videre går der dog lidt tid før stenrevene igen kan blive en del af Lillebælts havbund. Det er et år siden, at Naturpark Lillebælt sendte ansøgningen til Velux Fonden. Men de forventer svar i denne- eller næste uge.

- Vi forventer, at stenene skal komme i 2020, der skal de første stenrev smides ud. Alt afhængig af, hvornår vi får besked fra Velux Fonden. Det kan måske også blive året efter, siger Niels Ole Præstbro.

Det er endnu uvist, hvor stenrevene skal placeres i Lillebælt.

Fakta

Flere Lillebælt-fiskere melder om, at torsk for længst er forsvundet fra Lillebælt.

Man har ikke endnu kunne pege på en præcis årsag til, hvorfor at fiskene er forsvundet fra Lillebælt.

Naturpark Lillebælt har udarbejdet et projekt, der hedder "Lillebælt i balance", i samarbejde med DTU Aqua og Aarhus universitet. Projektet skal hjælpe med at genskabe balancen i farvandet. Projektet har et budget på 30 millioner, hvor 3,5 af dem går til stenrevene i Lillebælt.

Fredericia, Middelfart og Kolding kommune danner tilsammen Naturpark Lillebælt.

Projektet har allerede fået penge til et andet stenrevsprojekt omkring Kolding og Middelfart. Det projekt skal tiltrække blandt andet edderfugle, som skal leve af de muslinger, som stenrevene tiltrækker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Erhverv For abonnenter

Fællestillidsmand er chokeret over nedlukning: Det er noget rigtig skidt

Annonce