Annonce
Sydjylland

Sådan skal store sten få torsk tilbage til Lillebælt

Muslinger, undersøiske søanemoner. Havplanter og mange småfisk vil være at finde, hvis Naturpark Lillebælt får penge til et stenrev. Foto: Arkivfoto/Søren Gylling.
Torsken har over en længere periode været en mangelvare i Lillebælt. Naturpark Lillebælt har sat sig for at få dem tilbage i farvandet – med importerede sten fra Norge.

Brødtekst: Naturpark Lillebælt har skrevet torsk på ønskelisten. Med et nyt projekt håber de at kunne tiltrække flere af fiskene til havområdet.

De har søgt 3,5 millioner kroner hos Velux Fonden til stenrev i Lillebælt. De skal tiltrække flere torsk til havområdet og berige fiskelivet.

- Torsken mangler levesteder ude i havet, og nu prøver vi at hjælpe den. Stenrev er et levested for mange fisk, og de har brug for gemmesteder, hvor de kan ligge på lur. Det kan vi give dem med et stenrev i Lillebælt, siger koordinator ved Naturpark Lillebælt Niels Ole Præstbro.

Et stenrev er en samling af større sten på havbunden. Her ligger de fast og flyttes ikke af bølger og strøm. Ligesom torsken er antallet af stenrev også svundet ind i Lillebælt.

- De er blevet fisket væk af stenrevsfiskere, siger Niels Ole Præstbro.

Så nu er det op til Naturpark Lillebælt at genskabe stenrevene i Lillebælt. Ifølge koordinatoren bruger de gamle historiske optegnelser over, hvor stenhavsfiskerne har fisket. På den måde kan de finde frem til, hvor stenrevene har ligget før i tiden.

- Man finder nogle store sten og hælder dem ud i Lillebælt. De kommer blandt andet fra Norge og bliver sejlet herned. Stenene kommer ned på et stort skib og bliver dumpet ned i Lillebælt, hvor de fungerer som levested for fiskene, siger Niels Ole Præstbro.

Annonce

Torsken mangler levesteder ude i havet, og nu prøver vi at hjælpe den.

Koordinator ved Naturpark Lillebælt Niels Ole Præstbro.

Et turismeboost

Projektet kommer i kølvandet på, at blandt andet torsk gennem et længere stykke tid er blevet en mangelvare i Lillebælt. Flere fiskere melder om udsolgt, når de forsøger at fiske dem op af havvandet.

Med stenrevsprojektet er det ikke kun torskene, der får nyt liv – men også turismen.

- Projektet vil være godt for turismen. Der kommet til at være mange gode dykkermuligheder, for der er fyldt med liv på stenrevene, siger Niels Ole Præstbro.

Udover torsk vil der også komme nye planter og skaldyr til stenrevsområderne. Det vil blandt andet været muslinger, undersøiske søanemoner, havplanter og andre småfisk.

På papiret ser projektet godt ud for Lillebælt. Men for at tjekke om projektet rent faktisk kan lykkes, har Naturpark Lillebælt også søgt penge til yderligere forskning.

- Forskerne er med til at undersøge, hvad der sker i stenrevene. Kommer der flere torsk. Sker der den udvikling, som vi havde håbet på, siger Niels Ole Præstbro.

Lidt tid endnu

Indtil videre går der dog lidt tid før stenrevene igen kan blive en del af Lillebælts havbund. Det er et år siden, at Naturpark Lillebælt sendte ansøgningen til Velux Fonden. Men de forventer svar i denne- eller næste uge.

- Vi forventer, at stenene skal komme i 2020, der skal de første stenrev smides ud. Alt afhængig af, hvornår vi får besked fra Velux Fonden. Det kan måske også blive året efter, siger Niels Ole Præstbro.

Det er endnu uvist, hvor stenrevene skal placeres i Lillebælt.

Fakta

Flere Lillebælt-fiskere melder om, at torsk for længst er forsvundet fra Lillebælt.

Man har ikke endnu kunne pege på en præcis årsag til, hvorfor at fiskene er forsvundet fra Lillebælt.

Naturpark Lillebælt har udarbejdet et projekt, der hedder "Lillebælt i balance", i samarbejde med DTU Aqua og Aarhus universitet. Projektet skal hjælpe med at genskabe balancen i farvandet. Projektet har et budget på 30 millioner, hvor 3,5 af dem går til stenrevene i Lillebælt.

Fredericia, Middelfart og Kolding kommune danner tilsammen Naturpark Lillebælt.

Projektet har allerede fået penge til et andet stenrevsprojekt omkring Kolding og Middelfart. Det projekt skal tiltrække blandt andet edderfugle, som skal leve af de muslinger, som stenrevene tiltrækker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Illegal indvandrig er alarmerende

Fra statistikkerne ved vi, at der er godt 800.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. Opgørelserne siger naturligt nok ikke noget om den illegale indvandring, da de pågældende personer ikke er registreret. Men Rockwool Fonden har et skøn. Ved hjælp af en avanceret statistisk model vurderer Rockwool Fonden, at cirka 26.000 personer opholder sig ulovligt i landet. Det er en stigning på 18 procent, siden fonden kom med sin seneste rapport i 2016. Nyheden er alarmerende. Et er den lovlige immigration, der så sandelig også har skabt udfordringer. Men noget ganske andet er, at vores land åbenbart huser mennesker, vi intet aner om. Vi har således ikke mulighed for at tjekke, om de pågældende er farlige kriminelle eller måske endog terrorister. I sagens natur er der indbyggede usikkerheder i rapporten. Men ifølge fondens egen forskningsenhed holder det med 95 procents sandsynlighed stik, at mellem 23.000 og 29.000 personer lever under jorden her til lands. Hver og en af dem er en for mange. Tilsyneladende er der to former for illegal indvandring. Uvist hvordan lykkes det åbenbart nogle mennesker at snige sig hertil og gå i skjul. Andre indrejser lovligt, men opholder sig efterfølgende i Danmark i strid med lovgivningen. Blandt andet sker det åbenbart, at kinesere udnytter deres landsmænd som kummerligt betalt arbejdskraft i restaurationsbranchen. Kokkene kommer til Danmark i henhold til den såkaldte beløbsordning. Den sikrer på papiret kineserne en ganske udmærket løn. Men Fagbladet 3F skriver, at ingen eller kun få fridage samt groteske arbejdsuger kombineret med fradrag for kost og logi reducerer den reelle timeløn til omkring 25 kroner. Kinesiske kokke er næppe den store trussel mod rigets sikkerhed. Men de pågældendes ophold er ligeså ulovligt som alle andre illegale immigranters. Derfor er der også her behov for en energisk indsats med at opspore og udvise disse mennesker, ligesom deres arbejdsgivere naturligvis skal gøres ansvarlige.

Kolding For abonnenter

Efter forligsbrud: SF og Enhedslisten på vej ud i det politiske mørke

Annonce