Annonce
Erhverv

Sådan viser ubalancen sig

Den voldsomme mængde af krabber er eksempel på, at noget er galt i Lillebælt. Foto: Peter Leth-Larsen

1. Torsken er væk

Det er stort set umuligt at hale en torsk over mindstemålet op af Lillebælt. Den torskeyngel der er, bliver ifølge fiskerne spist af krabberne, som under normale omstændigheder ville blive holdt nede af netop torskebestanden.

Annonce

2. Hornfisk og havørreder

Mens der ikke er meget at komme efter på en pilketur med turbåd på Lillebælt, så er der stadig godt gang i fiskeriet ved kajkanten i både Fredericia og Middelfart. Her kan der hales hornfisk og sild i land, når stimerne trækker igennem Lillebælt. Det er også muligt at trække havørreder i land fra kysten.

3. Tonsvis af krabber

Når fiskerne sætter bundgarn er de første, der invaderer garnene massevis af krabber. Sniger en enkelt lille fladfisk sig i rusen, så bliver de spist på kort tid, så blot ben og skind ligger tilbage. Krabberne har de seneste år fået så stort omfang, at de indgår i en industri, hvor fiskerne indsamler krabberne og videresælger dem til forhandlere, som sælger krabberne videre som agn.

4. Marsvin og sæler

Mens fladfisk og torsk er forsvundet fra Lillebælt, så boltrer marsvin sig i stort tal. Marsvinene er målet, når turbådene i Lillebælt indbyder til populære hvalsafarier. Sælerne trækker også gennem Lillebælt. Sælerne må reguleres.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

24-årig blev taget for narkokørsel

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce