Annonce
Læserbrev

Sælg Rømø Havn hurtigst muligt

Læserbrev: Formanden for Rømø havn, Henning Schmidt, kalder i JydskeVestkysten havnen for en fornuftig forretning, vel vidende, at han lige nu mangler cirka otte millioner kroner for at kunne udføre nødvendige vedligeholdelser.

Havnens gæld er over årerne steget og faldet ligesom tidevandet, og hver gang der har været en storm, så er gælden vokset til et endnu højere niveau. Der er desværre intet, der tyder på, at dette mønster kan ændres. Det har været sådan siden 1960, hvor havnen blev grundlagt af den danske stat.

Hvis bare staten havde beholdt ejerskabet, så havde der været 5,75 millioner danskere til at betale gildet. Lige nu er vi kun cirka 37.500 indbyggere i Tønder kommune. Det er en stor belastning. Gælden nærmer sig nu igen 50 millioner kroner, og når den næste vinterstorm kommer, så må Henning Schmidt efterfølgende igen ud med hatten for at tigge om penge.

På mange måder minder Henning Schmidt mig om ”kaptajn Carlsen” på det skæve skib ”Enterprise”. Carlsen blev på sit skib til det sidste, og blev folkehelt herfor. Hvis Henning Schmidt vil være en folkehelt, må han gøre alt, hvad der er muligt for at få Rømø Havn solgt.

Del eventuel havnen op i interesseområder, lad fiskerne købe fiskerihavnen, lad Förde Reederei købe færgehavnen, lad krabberne hygge sig på Nordmolen og kald den i fremtiden for Ørting-molen; det var jo Thomas Ørting, som i sin tid stod bag denne helt overflødige investering.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce