Annonce
Esbjerg

Sælger livsværket: Ribe VVS Service solgt til betroet medarbejder

Jon Holm Sørensen har solgt Ribe VVS Service til Michael Søndergaard. Foto: Bo Maimburg

Jon Holm Sørensen har valgt at sælge sit livsværk, Ribe VVS Service, som han over en 20-årig periode har formået at udvikle fra fire ansatte til en af Ribes største virksomheder med 140 medarbejdere.

Ribe: Da Jon Holm Sørensen som 28-årig overtog Ribe VVS Service, hvor han selv var udlært. var der ikke meget, der tydede på, at samme virksomhed 20 år senere ville være en af Ribes største.

Men det blev det, og idag har virksomheden 140 ansatte med kunder over Danmark.

- Da jeg overtog virksomheden, havde jeg en masse power og en vilje til, at der skulle ske noget. Jeg havde samtidig den tidligere indehaver, Bent Warming Hansen, ved min side, og han har stor ære for den udvikling, vi skabte, siger Jon Holm Sørensen og uddyber, at særligt troværdigheden har været en vigtig faktor for succesen.

- Vi har gjort meget rigtigt. Vi er en troværdig partner overfor vores kunder og holder vores aftaler, og vores medarbejdere udviser god opførsel. Vi har haft nogle gode år, og jeg er ikke i tvivl om, at virksomheden også vil få det fremover. Der er masser af ordrer i bogen, og der er en god jysk dna hos os, siger han og forklarer, hvordan han nu har solgt Ribe VVS til Michael Søndergaard med tilbagevirkende kraft fra 1. januar i år.

Annonce

Ribe VVS Service

Virksomheden er et af de største privatejede VVS firmaer i Danmark og har specialiseret sig i at renovere almennyttige boligbyggerier.Nybyggeri er også en del af firmaets gøremål. Et stort byggeri på 100.000 kvadratmeter hos Carlsberg er netop færdiggjort.

Jon Holm Sørensen er uddannet rørsmed og blev senere uddannet maskinmester, og han fortsætter i Ribe VVS indtil næste sommer.

Ribe VVS Service er med 140 medarbejdere en af Ribes største virksomheder. Virksomheden der har hovedsøde på Ørstedsvej er blevet solgt. Foto: Bo Maimburg

Vi kalder det Ribeånden

Michael Søndergaard har været i firmaet i 16 år og været medejer i fire år.

- Jeg glæder mig over, at det er Michael, der overtager virksomheden, for jeg er sikker på, at han kan drive virksomheden videre i den rigtige ånd. Han var den første entrepriseleder, jeg ansatte, og han har været med til at udvikle virksomheden til det, den er i dag, siger Jon Holm Sørensen, der følte, at tiden for et salg var den helt rigtige nu.

- Virksomheden har det utrolig godt, og så er jeg selv et sted i mit liv, hvor jeg kan nå at prøve noget andet, siger Jon Holm Sørensen, der ikke lægger skjul på, at han ikke skal have et nyt eventyr med de mange timer, som prægede arbejdslivet, da han byggede virksomheden op.

- Salget af firmaet har været en kæmpestor beslutning, men det sker af egen fri vilje, og jeg føler, det er det rigtige for mig. Men det er klart, at det er både svært og vemodigt, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Annonce