Annonce
112

Sær serieforbrydelse: En halv snes færdelsskilte stjålet

Skilte som disse er blevet stjålet i Skjern, den seneste uge. Arkivfoto: Tom Laursen
Politiet hører gerne fra vidner, som har set, hvem der kunne står bag tyverierne.

Skjern: Man kan kun gisne om motivet bag en sælsom række forbrydelser, der er begået i Skjern i løbet af den seneste uges tid.

Det ligger i hvert fald ikke klart, hvad gerningsmanden har skullet bruge ikke mindre end 10 færdselsskilte fra fodgængerovergange til.

Ikke desto mindre er det lige præcis, hvad der er fjernet fra flere forskellige stedet i Skjern mellem torsdag 16. og tirsdag 21 maj.

Foruden de 10 blå skilte med hvid trekant og sort mand på, er der også blevet fjernet et 40 kilometer-zone-skilt, så i alt 11 skilte er blevet stjålet.

Annonce

Til gene for trafikken

Prisen for hver af fodgængerskiltene er 1200 kroner, og oveni koster det i alt 4000 kroner at få dem sat op igen. Men foruden at koste penge fra kommunekassen hænger skiltene der jo af en grund, forklarer politikommissær Bjarne Højgaard fra lokalpolitiet - nemlig for at orientere folk, der færdes på vejene.

- Det er en uskik, at man ikke kan have vejskilte hængende, tilføjer han.

Det er ikke første gang, der er nogen, som er ude efter skilte. Inden for det seneste års tid har det og så været galt i Videbæk og området ved Hover og Ølstrup, fortæller politikommissæren.

Politiet hører gerne fra vidner, der måtte have set noget i forbindelse med, at skiltene er blevet fjernet, eller hvis man ser nogen, der har et forgænger-skilt eller andre trafiktavler hængende - der er nemlig ikke nogen lovlig måde af få fat på den slags ting, siger Bjarne Højgaard.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce