Annonce
Esbjerg

Sæsonens første krydstogtskib anløber Esbjerg Havn

Krydstogsskibet Astor anløb mandag morgen Esbjerg Havn med omkring 600 gæster om bord. Skibet er placeret ved Englandskaj foran retsbygningen. Foto: Bjarne Andersen
Med omkring 600 gæster anløber det tyske krydstogsskib Astor mandag morgen Esbjerg. Dermed begynder sæsonen for krydstoganløb i Esbjerg Havn.

Esbjerg: Mens krydstogtrederierne også har fået øje på andre vestkysthavne som Hanstholm og Thyborøn indleder Esbjerg Havn mandag morgen krydstogtsæsonen for 2019.

Det sker, når gæster fra krydstogtskibet Astor lægger til ved Englandsvej. Et hornorkester, rød løber og bakskuld skal få gæsterne til at føle sig velkomne, oplyser Esbjerg Havn i en pressemeddelelse.

Skibet er et 176 meter langt krydstogtskib med 600 gæster, oplyser SDK Cruise. Gæsterne kommer primært fra Tyskland.

Det er Business Esbjerg og Esbjerg Havn, der står for den røde løber og hornorkestret fra Fanø, der blandt andet vil spille tyske melodier. Samtidig vil gæsterne også blive tilbudt den lokale specialitet bakskuld på rugbrød, inden de får mulighed for at udforske Esbjerg eller tage en bus til Ribe eller Blåvand. Et informationstelt vil også servicere gæsterne.

- Skibet er af en størrelse, så vi har mulighed for at forkæle gæsterne lidt og hygge lidt om dem, oplyser Marie Warming fra Business Esbjerg i pressemeddelelsen.

Annonce

Lukrative gæster

At krydstogtskibene ofte er ladet med lukrative gæster, der gerne forbruger mange penge på shopping, viser en rundspørge, som for nogle år siden blev foretaget af et analysefirma i forbindelse med krydstogtanløb i København.

Her vurderes det, at passagerer og besætning i løbet af en sæson spenderede knap 280 millioner kroner (37,4 millioner euro) i hovedstaden. Sightseeing, taxature, shopping og restaurantbesøg trak størstedelen af pengene.

Håber på flere anløb

Krydstogtgæsterne fra Astor ankommer fra Hamburg Havn og forlader Esbjerg igen 14.30 for at sejle til List, Helgoland og Bremerhaven.

Der er foreløbig anmeldt fem krydstogtanløb til Esbjerg Havn i år.

- Det er på niveau med sidste år, men de første bookninger i 2020 og 2021 er allerede kommet, så vi håber, at vi vil se et generelt løft i antallet af anløb, siger Jesper Bank, salgsdirektør i Esbjerg Havn.

Markedet for krydstogtanløb har været i voldsom vækst omkring Danmark i de seneste mange år. Med København i spidsen oplever byer som Aalborg, Aarhus, Rønne og Fredericia i disse år stor vækst i antal besøgende krydstogtskibe, og alene i Skagen har man fra 2016 til 2018 tredoblet antallet af årlige besøgende krydstogtskibe fra 14 til 45.

I Esbjerg har man i mange år haft ambitioner om at få en større del af markedet. Det er dog foreløbigt ikke blevet til den store vækst i antallet af anløb.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce