Annonce
Sport

Sæsonstart i Holsted: Tigers taber tæt match til Grindsted

Grindsted vandt torsdagens match i speedwayligaen med 45-39 over Holsted.Foto: Steen Rasmussen

Onsdag aften blev den første match i denne sæson kørt på Moldow Speedway Arena i Holsted, da Grindsted vandt over Holsted Tigers med 45-39.

Speedway: Moldow Speedway Arena viste sig frem fra sin flotteste side, da arenaen for første gang i denne sæson slog dørene op til en match i speedwayligaen. Solen skinnede fra en skyfri himmel og de 2154 tilskuere kunne nyde en god omgang speedway, da Holsted Tigers tog imod Grindsted.

Med en sejr på 45-39 tog Grindsted de to matchpoint og fulgte dermed op på den flotte sejr over Slangerup i holdets første match. Omvendt måtte Holsted gå slukøret hjem efter dets første match i sæsonen.

Holsted stillede uden A-kørere, da Nicki Pedersen var blevet hjemme for at passe en brækket hånd. Derfor stillede Holsted med tre B-kørere, to C-kørere og en D-kører.

Matchen var spændende fra start til slut. Først efter syvende heat kom et af de to hold foran med mere end fire point. Det var da Grindsted kom foran med 24-18. Det skete ved, at Patrick Hansen og Robert Lampert tog de to øverste placeringer i heatet.

Annonce

Matchen i tal

Holsted Tigers - Grindsted 39-45Point Holsted: Nicolai Klindt 11, Rasmus Jensen 10, Nicklas Porsing 9, Michael Palm Toft 7, Jonas Jeppesen 2.

Point Grindsted: Robert Lampert 14, Patrick Hougaard 12, Kasper Andersen 9, Patrick Hansen 7, Nikolaj Busk Jakobsen 3.

Dagens fighter: Kasper Andersen, Grindsted

Tilskuere: 2154 i Moldow Speedway Arena

Næste kamp:

Holsted Tigers kører igen på torsdag, hvor Esbjerg Vikings tager imod. Matchen starter klokken 18.30. Grindsted kører først igen om to uger, når holdet hjemme får besøg af Holstebro den 23. maj.

Spændende til slut

Men matchen fortsatte med at svinge frem og tilbage. I det efterfølgende heat sikrede Rasmus Jensen og Nicklas Porsing Holsted fem point, og dermed var de tilbage.

Efter den store pause lignede det så, at Grindsted ville bringe sig endegyldigt foran. Denne gang var det Lampert og Patrick Hougaard, der sikrede Grindsted en føring på 34-28. Men igen kom Holsted med et hurtigt svar, og scorede fem point i tiende heat. Da det sidste ordinære heat ende 3-3, skulle Holsted hente fire point i de to nomineringsheat.

Og selvom Holsted kom tæt på, og havde muligheden i sidste heat, da holdet hentede halede to point ind på Grindsted i heat 13, kunne Tigers ikke gøre noget til sidst. En flot start fra både Robert Lampert og Patrick Hougaard en heatsejr på 5-1 og samlet sejr på 45-39.

Ovenud tilfreds

For Grindsted var D-kører Kasper Andersen dagens store oplevelse. Han scorede ni point, hvoraf de otte kom i hans første tre heats. Derfor blev Andersen også helt fortjent kåret til dagens fighter.

- Det blev en tæt match. Holsted er altid gode på hjemmebane. Vi har nogle kørere, der falder lidt igennem, og så er det godt, at jeg kan præstere mere, end jeg skal. Jeg er ovenud tilfreds med min egen præstation, sagde en glad Kasper Andersen efter matchen og tilføjer, at selvom nogle kørere leverer under niveau, giver de en masse god holdånd i ryttergården, der hjælper resten af holdet.

Med to sejre i de første to matches er Grindsted kommet godt fra start. Derfor tror Kasper Andersen også på, at holdet kan gå i finalen i år, som er målsætningen.

- Hvis vi kan holde den gode form og undgå skader, så kan vi gøre ondt på alle. Vores mål er at gå direkte i finalen, og det tror jeg på vi kan, ellers tager vi den via semifinalen, sagde han.

Spændende at komme i gang

Holsted har til den nye sæson fået en ny holdleder i form af Tom Knudsen. Han var glad for at komme i gang, selvom han havde håbet på, at det kunne blive til en sejr i åbningsmatchen.

- Det har været spændende at komme i gang. Nu ved jeg mere om kørerne, og hvad de kan præstere. Jeg ville gerne have sejren, men det er ikke alle, der rammer deres niveau, sagde han efterfølgende.

Fraværet af Nicki Pedersen, mener Tom Knudsen, er en af forklaringerne på nederlaget.

- Nicki giver altid mange point, og dem kunne vi godt bruge i dag. Men mange af B-kørerne gør som forventet. Jeg er fortrøstningsfuld for sæsonen, men der er stadig noget at arbejde med, sagde Tom Knudsen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Sydjylland

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce