Annonce
Læserbrev

Sæt arkitekturen højere og vind

Haderslev Kommune kan vinde på at få en stadsarkitekt, mener arkitekt Mikkel Thohøj Martinusen i denne kronik i anledning af Arkitekturens Dag.

Arkitekturens dag: Hvert år i oktober markeres Arkitekturens Dag over hele landet. Det er en anledning for borgere, kommuner og arkitekter til alle til at debattere arkitekturrelevante emner. I år er temaet Arkitekturpolitik og kulturmiljøer.

Mange byer i Danmark har i de seneste par år oplevet et stort byggeboom, som indimellem har udfordret bestående kulturmiljøer og stillet spørgsmålstegn ved, hvem der egentlig bygges for.

Tendensen har også været synlig i Haderslev. Senest i tre store projekter; Jomfrusti-parken, Kløften Parken samt Tårnprojektet på havnen. Projekterne belyser på hver sin måde, hvor stor opmærksomhed projekter, som har indflydelse på byens udseende og funktion, får fra borgerne.

Jomfrusti-projektet er resultatet af en indbudt arkitektkonkurrence udskrevet af Haderslev Kommune med et program for opgavens løsning, udarbejdet af forvaltningen og godkendt af politikerne. Det er et godt eksempel på politisk mod og vilje, fulgt op af handling og formidling til borgerne.

De to øvrige projekter finansieres af private midler og for Havnetårnets vedkommende tillige af en boligforening med kommunal garantistillelse.

Mens Jomfrusti-projektet langt overvejende og med rette er blevet godt modtaget uden de store protester, har der i medierne været en livlig og til tider polariseret debat om både Kløften Parken og Havnetårnet.

Begge projekter er udsprunget af private developeres initiativ og har haft en vej gennem det kommunale system, som i sagens natur må have været anderledes, end det var tilfældet for Jomfrusti-projektets vedkommende.

Hensynet til developernes interesser synes at have vejet tungere end spørgsmål omkring kulturmiljø og den arkitektoniske byudvikling … Eller hvad?

Annonce

Mere konsekvent udmøntning

Det ser ud som om, administrationen af den arkitekturpolitik, som Haderslev Kommune rent faktisk har formuleret, kunne udmøntes mere konsekvent i såvel det høringsmateriale, der udsendes til borgerne om store projekter, som i udbud af kommunale byggegrunde. Det sidste vender vi tilbage til.

Når man laver en arkitekturpolitik, så skal der være en plan for, hvordan indholdet kommer ind i lokalplanerne. Og hvis der dispenseres for lokalplanens eller kommuneplanens bestemmelser, skal det arkitektfaglige aspekt være én af de ting, som begrunder dispenseringen.

I de to developerprojekter i Haderslev kunne alle implicerede have været godt tjent med en klar holdning til kulturmiljøet og bevaringsværdier, inden projektet kom for langt. Jeg mener, at nogle spørgsmål bør fanges i et arkitektfagligt baseret filter hos kommunen, inden det sendes i høring. Et filter, som politikerne har kontrol med.

Haderslev kan slet ikke undvære developere – folk med initiativ og ressourcer. Arkitekter, som er med på developerens hold, – nogle gange på egen risiko – kaster ofte selv mange kræfter ind i projekterne. Derfor er det vigtigt, at det grundlag, der udvikles og tegnes på, afklares hurtigt og fagligt, så hverken developere eller rådgivere spilder kræfterne.

Større krav

Jeg hører fra både folketingspolitikere og lokalpolitikere, at der er en stræben efter, at politikerne gerne vil være mere direkte involveret i beslutninger, som igennem længere tid har været administrativt udført af forvaltningen.

Da ingen kan vide alt om byplanlægning, arkitektur og kulturmiljøer, stiller det derfor også større krav til det beslutningsgrundlag, politikerne skal arbejde med. Ellers risikerer det at ende i en verden, hvor faglighed bliver udskiftet med et diffust ”smag eller behag”. Karikeret sagt svarer det til, at man ved et lægebesøg ikke lader lægen – den faglige person – afgøre, hvad man fejler, men i stedet overlader det til folkene i venteværelset at komme med et bud på diagnosen.

I nogle kommuner har man genindført funktionen stadsarkitekt. I København er stadsarkitekten f.eks. én, der udøver tværgående ledelse og derfor har en rådgivende funktion i det administrative og politiske system.

En stadsarkitekt – som Haderslev i øvrigt tidligere har haft – ville være et rigtig godt redskab til at tydeliggøre og varetage Kommunens arkitekturpolitik, og kvalificere og hjælpe vore politikere, som selvfølgelig fortsat tager de endelige beslutninger.

De positive effekter kunne f.eks. være, at kommunen ville tilbyde et bredere udbud af grunde end blot til ét plans typehuse, som vi kender dem gennem de sidste 50 år. Man kunne forestille sig, at udbuddet af byggegrunde kom til at omfatte mulighed for andre boformer, placeringer og friheder. Eller med temaer som bæredygtighed, økologi, flergenerationsboliger osv. Eller at vigtige kulturmiljøer blev identificeret og sikret med bevarende lokalplaner.

Med andre ord, en byudvikling baseret på mere end blot markedsanalyser og demografiske fremskrivninger.

Stor interesse

At der er interesse og omsorg for byens arkitektur og byudvikling blandt politikere og forvaltning, kan der ikke være tvivl om. Det sås ikke mindst i det seneste projekt ”Bymidte Strategi”, hvor kommunen med støtte fra RealDania hyrede eksterne rådgivere til at lave en borgerinddragende proces omkring bymidtens muligheder. Det var et folkeligt projekt med en faglig fundering. Og et projekt som befordrede allerede igangværende initiativer som f.eks. det meget lovende Kunsthal 6100. Det bliver spændende at se de høstede erfaringer omsat til en lokalplan for midtbyen. Den nye belægning, som er ved at blive lagt på den inderste del af Jomfrustien, tegner til at sætte en rigtig god kurs.

Eller kort sagt. Jeg vil bruge arkitekturens dag som anledning til at sige, at jeg synes Haderslev med en stadsarkitekt kunne styrke de intentioner og kræfter, der allerede er i spil blandt borgere og politikere.

Den nye belægning, som er ved at blive lagt på den inderste del af Jomfrustien, tegner til at sætte en rigtig god kurs, mener Mikkel Thohøj Martinusen, der slår til lyd for, at Haderslev får en stadsarkitekt. Denne stadsarkitekt skal på tværs være med til at sikre kulturmiljøer samt at kommunale og private udviklingsprojekter kommer godt fra start . Foto: Jacob Schultz
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Varde

Inge er stolt af sit kvarter: Købstadens sekundære butiksgade er en upåagtet succes

Annonce