Annonce
Debat

Sæt lys i vinduet den 4. maj

Arkivfoto: Timo Battefeld

Læserbrev: I 2012 flyttede jeg til Løgumkloster fra Nordsjælland.

Her havde jeg boet i et etageboligbyggeri, hvor man ikke kunne se mine vinduer udefra. Derfor plejede jeg ikke at stille levende lys i vinduerne den 4. maj om aftenen til minde om Danmarks befrielse. Sådan som det havde været skik gennem hele min barndom og opvækst.

Da jeg nu havde fået et lille hus i en landsdel, hvor jeg forventede en større historiebevidsthed, genoptog jeg denne skik. Men jeg konstaterede, at mine lys var de eneste. Jeg gik lange ture i hele mit boligkvarter og i selve Løgumkloster by, men så ingen levende lys den 4. maj om aftenen.

Annonce

Sidste år, hvor 75-året havde givet en del omtale, gik jeg igen en lang tur i hele mit boligkvarter. Jeg så 11 huse med "levende" (LED) lys i vinduerne. Da jeg for nogle år siden havde en tjans med at omdele reklamer og lokalaviser i området omkring Mølleparken, tør jeg sige, at det drejede sig om højst 10 procent af samtlige husstande.

I Frankrig fejrer man Bastilledagen med stor festivitas, selvom begivenheden ligger over 200 år tilbage i tid (1789). Ligeså med 4. juli i USA (1776). Så det er overraskende, at en begivenhed i Danmarkshistorien, der kun lå 75 år tilbage, kunne i den grad gå i glemmebogen.

Det må kunne gøres bedre i år. Og husk at 5. maj er officiel flagdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce