Annonce
Haderslev

Søfestival: - Det går næppe i plus

Søfestivalen slap nådigt genem lørdagens dårlige vejr. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Festivalen i Vedsted slap udenom skybrud og tordenvejr. 1500 deltog.

VEDSTED:- Det går nok ikke i plus.

Det siger Lars Boisen fra Vedsted Søfestival, hvor 1500 mennesker deltog. Fredagens program var med entré, mens der var fri adgang lørdag, hvor det store rykind plejer at være, og hvor vejrudsigterne var særdeles mørke.

Annonce

Men mens andre udendørs aktiviteter - blandt andet det store 800 års jubilæumsarrangement for Dannebrog på Københavns Rådhusplads - skyndsomt måtte aflyse på grund af bulder, brag og skybrud, slap festivalen nådigt:

- Den rigtigt slemme regn faldt lige øst og lige vest for. Vi har faktisk været heldige, konstaterer Lars Boisen.

Hvis festivalen giver overskud, deles nogle af pengene mellem de deltagende bands, mens andre går til frivillige foreninger i lokalsamfundet.

Vedsted Søfestival åbnede første gang i 2015. Den blev besøgt af 1000 mennesker, og i årene efter har har det dobbelte antal tilskuere været med i "gryden".

I 2017 udvidedes festivalen fra en til to dage, og i 2018 udvidede festivalen med en scene. I år deltog 27 bands.

Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce