Annonce
Esbjerg

Søkrig og bykrig omkring Esbjerg: Britiske og hollandske soldater går i land på vestkysten

Sådan så det ud på Esbjerg Havn torsdag ved middagstid. Fra søndag vil omkring firehundrede britiske og hollandske marinesoldater træne landgang, faldskærmsspring og bykamp i området omkring Esbjerg. Foto: Bjarne Andersen
Fra søndag vil omkring firehundrede britiske og hollandske marinesoldater træne landgang, faldskærmsspring og bykamp i området omkring Esbjerg

Esbjerg: Torsdag er hundredvis af marinesoldater ankommet til Esbjerg Havn. Ankomsten markerer begyndelsen på den store øvelse Baltic Protector, som fra slutningen af maj finder sted på dansk jord i området omkring Esbjerg.

Det oplyser Forsvarskommandoen i en pressemeddelelse.

Formålet med øvelsen - og særligt første fase omkring de danske strande - er at lade marinesoldater fra flere lande træne sammen, så styrken effektivt kan indsættes, hvis der bliver behov for det. Samtidig vil skibe fra England, Holland, Norge og Danmark træne søkrig ud for kysten ved Esbjerg samt nord for Sjællands Odde.

Øvelsen er iværksat i det militære samarbejde Joint Expeditionary Force, forkortet JEF, som har til formål at etablere en styrke, der med kort varsel kan udsendes og gennemføre militære operationer.

- Vores deltagelse i øvelse Baltic Protector styrker Forsvarets evne til og mulighed for at samarbejde med internationale allierede i store operationer, fordi vi får øvet militæroperationer fra planlægning over deployering til den specifikke operation.

Annonce

Øvelsen

Første fase begynder den 24. maj, hvor soldater, militærkøretøjer og øvrigt materiel sættes i land i Esbjerg Havn, hvorfra de transporteres til Varde, Oksbøl og Nymindegab øvelsesterræner.

I dagene frem til den 3. juni vil deltagerne træne forskellige militære discipliner så som landgang, faldskærmsspring, bykamp og fremrykning i terræn. På havet træner Søværnets støtteskib Absalon søkrig med de deltagende landes skibe i området ud for Esbjerg og senere nord for Sjællands Odde, hvor der vil være skydning efter dronemål.

Træningen på land kulminerer i weekenden den 1. og 2. juni, hvor marinesoldaterne landsættes og skal indtage knudepunkter i det militære øvelsesterræn. Her vil enheder fra Hjemmeværnet og Gardehusarregimentets opklaringsbataljon være indsat som modstandere.

De følgende to faser foregår i Østersøen. I fase to vil JEF-styrken med deltagelse af støtteskibet Absalon være en del af den store og årligt tilbagevendende Østersø-øvelse Baltops, som ledes af USA. Under fase tre vil JEF-styrken igen træne landgang, denne gang på strande i Baltikum.

3.000 soldater og 20 skibe

- Forsvaret vil med JEF-samarbejdet mere smidigt kunne indgå i en multinational styrke, som vil kunne udsendes globalt i operationer i alle tænkelige situationer, fordi vi flere gange har trænet og øvet sammen med vores allierede, oplyser chefen for Søværnet kontreadmiral Torben Mikkelsen, der samtidig understreger, at øvelsen også har til formål at forsikre alliancepartnere omkring Østersøen om, at Forsvaret overholder gensidige aftaler og forpligtigelser om at beskytte fælles sikkerhed og fælles værdier.

I alt 3.000 soldater og omkring 20 skibe fra de ni lande deltager i øvelsen. Soldaterne vil blive indsat under britisk ledelse og består af britiske enheder suppleret af frivillige bidrag fra partnernationerne Holland, Danmark, Norge, Sverige, Finland, Estland, Letland og Litauen.

Danmark lægger strande og terræn til øvelsen, støtter deltagernationerne med deres praktiske behov og mangler og deltager med Søværnets støtteskib Absalon, en opklaringsdeling fra Bornholm samt enheder fra Flyvevåbnet og Hjemmeværnet.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce