Annonce
Varde

Søndag bød på fire færdselsuheld i Varde Kommune

Politiet måtte rykke ud til fire færdselsuheld i løbet af søndagen. Arkivfoto: Michael Bager
Både ved Tistrup, Nørre Nebel, Oksbøl og Næsbjerg var der søndag færdselsuheld. Ingen personer kom til skade ifølge politiets døgnrapport.
Annonce

Tistrup/Nørre Nebel/Oksbøl/Næsbjerg: Der er skader for tusinder af kroner på biler, der har kørt i Varde Kommune søndag, men heldigvis er der ifølge politiets døgnrapport ingen, der er kommet slemt til skade ved nogen af de fire færdselsuheld i området.

Det første færdselsuheld sker klokken 12.31 på Vesterhavsvej mellem Nørre Nebel og Nymindegab. Det er et harmonikasammenstød, der starter, da en 42-årig mand er uopmærksom og kører op i en bil, der bremser. I alt to danske og to tyske biler er involveret i sammenstødet.

Klokken 15.50 er der et lignende sammenstød, der dog kun involverer to biler. En 64-årig mand vil dreje til venstre ud på Varde Landevej fra Agervigvej ved Næsbjerg, da han bliver påkørt bagfra af en 19-årig mand. Begge biler er ødelagt.

Annonce

Kører frontalt sammen

Klokken 17.29 er det en lastbil på Tistrup Kirkevej i udkanten af Tistrup med en 54-årig bag rattet, der kører frontalt sammen med en bil, der bliver kørt af en 26-årig. Der er sket betydelig materiel skade.

Klokken 18.55 sker det sidste færdselsuheld, der denne gang kun involverer én bil, i krydset mellem Blåvandvej og Grærup Havvej. En 76-årig kvinde skal dreje til venstre, kommer for tæt på rabatten og ender i grøften.


Der er skader for tusinder af kroner på biler, der har kørt i Varde Kommune søndag, men heldigvis er der ifølge politiets døgnrapport ingen, der er kommet slemt til skade ved nogen af de fire færdselsuheld i området.

Fra artiklen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Team Esbjerg For abonnenter

Uha - hvor var det tæt på: Team Esbjerg slået med mindst mulig margin i en forrygende kamp

Annonce