Annonce
Haderslev

Sønder(jyske)amerikanske - ren spekulation

Annonce

Læserbrev: Måske har jeg ikke helt forstået filosofien bag fodbold og slet ikke professionel fodbold. Jeg troede, at formålet og ideen med fans, kommunestøtte og supportere til den lokale klub var, at de havde lokale rødder og vi var stolte over, hvad vi lokalt kunne præstere (tænk bare på Hobro). Men så begyndte man at importere spillere fra såvel resten af landet som udlandet, så de lokale blev et fåtal.

Nu er man så gået så vidt, at man har solgt den professionelle fodboldafdeling i sønderjyske til en amerikansk investor. Hvor i alverden er det lokale blevet af?

At det så skulle være et kæmpe scoop, forstår jeg ikke. Jeg tror ikke på, at investoren har sat penge i klubben, fordi alle hans aner kommer fra Sønderjylland, nej tvært imod har han en forventning om et større overskud ved ren spekulation i klubben.

Det, der kan blive helt interessant, er, om han har tænkt sig at betale skat i Danmark, eller om det kører via skattely. Såfremt dette er tilfældet, mener jeg, man må tage det kommunale tilskud til stadion i form af skattekroner op til revision, så pengene ikke havner i skattely.

Men ok - det kan jo være, jeg ikke har fattet, hvad ideen med professionel fodbold er.

PS hvem ejede klubben før salget?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Mundbindskrav i den kollektive trafik vil gælde året ud

Varde For abonnenter

Joan er formand for landsbyens sidste livsnerve: Forsamlingshuset overlever kun på tidligere års overskud

Annonce