Annonce
Billund

Sønder Omme elever er med til at kortlægge plastaffald i Danmark

Eleverne kunne konstatere, at det mest er cigaretskod, der bliver smidt i Sønder Omme. Privatfoto

Sønder Omme: Den landsdækkende Naturvidenskabsfestival blev også markeret på Sønder Omme Skole, som havde sat en dag af til fire værksteder, hvor eleverne i overbygningen - 7.8.9. årgang - arbejdede med temaet "Havet som ressource".

I forbindelse med festivalen arrangerede Astra, som står bag hele projektet, et landsdækkende masseeksperiment - i år om plastforurening – både i vand og på land.

I Masseeksperiment 2019 skal op til 57.000 skoleelever fra hele landet kortlægge, hvor i Danmark der findes hvilke slags plastaffald. Der er tale om verdens første videnskabelige, nationale kortlægning af plastforurening.

På Sønder Omme Skole har naturfagslærer Silvana Durdevic været ude med 7.x og 8.a og samle plast ved cykelsti, anlæg og bækken ved Sønder Omme Multicenter.

Resultaterne er sendt ind - og fra naturfagslæreren er der ros til byen:

- Jeg må sige, at Sønder Omme-beboere er rigtig gode til at passe på byen. Det var ikke ret meget plastikaffald, vi fandt i naturen. Den største kategori var cigaretskod og -filtre, lyder det fra Silvana Durdevic.

Eleverne kunne konstatere, at det mest er cigaretskod, der bliver smidt i Sønder Omme. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce