x
Annonce
Sønderborg

Ny fejl i skraldeudbud: Sønderborg Forsyning fyrer direktøren

Efter mere ti år som direktør for Sønderborg Forsyning er Lars Riemann nu fortid. Han fratræder også sine tillidsposter blandt andet formandskabet i ProjectZero. Arkivfoto: Claus Thorsted
Lars Riemann er blevet afskediget som direktør for Sønderborg Forsyning, fordi der nu har vist sig igen at være fejl i udbuddet af affaldsindsamling, som derfor skal gå om.

Sønderborg: På ekstraordinært møde onsdag morgen besluttede bestyrelsen i Sønderborg Forsyning at fyre direktør Lars Riemann. Der sker, fordi bestyrelsen er blevet gjort opmærksom på, at der igen er fejl i udbuddet for affaldsindsamling, som derfor skal gå om.

- Det er så gravende, at vi nu igen må sende affaldsindsamlingen i udbud, at det måtte have en konsekvens, forklarer bestyrelsesformand i Sønderborg Forsyning, Tom Hartvig Nielsen.

- Det er nu fjerde gang, den skal i udbud, så vi må fra bestyrelsens side erkende, at der er behov for en ny start med nye kræfter, udtaler næstformand Peter Hansen.

Konkret var der valgt et vinderbud, som ikke levede op til et krav om elhejs på skraldebilerne. Sønderborg Forsynings rådgiver på opgaven, COWI, havde overset manglen, da man gennemgik tilbuddene og indstillede RenoNorden som vinder af opgaven.

- Det er en rigtigt ærgerlig situation, som vi fra bestyrelsens side beklager meget. Vi har opstillet nogle klare krav til udbuddet, som ikke er blevet indfriet. Derfor er vi enige med COWI om, at udbuddet må annulleres og gå om igen, siger Tom Hartvig Nielsen, der oplyser, at Lars Riemann har fået en fratrædelsesordning, men ikke hvad det kommer til at koste.

Annonce

Vi må fra bestyrelsens side erkende, at der er behov for en ny start med nye kræfter.

Peter Hansen, næstformand

Overvejer ny rådgiver

Forsyningsformanden tilføjer, at der vil blive en særskilt drøftelse med COWI i forhold deres rådgiveransvar.

- Det er da klart i vores tanker, om vi skal bruge COWI igen, når der nu sket så mange fejl i det her forløb, siger Tom Hartvig Nielsen.

Bestyrelsen har også besluttet, at forsyningsselskabet ikke selv afgiver kontrolbud i næste runde af udbuddet, men alene vil forholde sig til de eksterne bud.

Udbuddet af affald i Sønderborg Kommune begyndte sidste år. Først valgte Sønderborg Forsyning sig selv, fordi selskabets udbud var klart billigst. Det viste sig, at skyldtes en stor regnefejl og udbuddet måtte gå om. Den runde vandt RenoNorden, men også denne gang var der altså fejl.

Har bestyrelsen gjort det godt nok?

- Helt klart. Vi har ikke siddet med armene over kors, men fra dag et stillet krav, kritiske spørgsmål og lagt pres på, hvilket er det frustrerende i det her, siger Tom Hartvig Nielsen.

Det har ikke været muligt at komme i kontakt med den fyrede direktør for en kommentar.

Indtil en ny direktør er udpeget, vil Kjeld Kückelhahn indtræde som midlertidig direktør i Sønderborg Forsyning. Han vil i første omgang have fokus på at få gennemført udbuddet af affaldsindsamling.

Den konkrete fejl

I udbuddet stillede Sønderborg Forsynings bestyrelse med baggrund i Sønderborg Kommunes affaldsplan krav om, at alle renovationsbiler skal køre på el, biogas eller naturgas i 2020.

Kravet blev skrevet ind i kommunens affaldsplan for at sikre en mere bæredygtig affaldskørsel, der bakker op om målet om, at kommunen skal være CO2-neutral i 2029.

Samtidig skulle hejsesystemet, der tømmer containere og skraldespande, efter krav fra bestyrelsen køre på el. Det er det sidste krav om el-hejs, der ikke er opfyldt i det vindende bud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Kongehuset aflyser alle arrangementer i forbindelse med Genforeningen

Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Sydjylland

Farvel til Tønder Festival, Vorbasse Marked, genforeningsfest, ringridning og alle de andre

Annonce