Annonce
Sønderborg

Sønderborg i britisk valgkamp: Alsie Express fløj rundt med Boris Johnson

Direktør hos Alsie Express, Dennis Rybasch, bekræfter, at flyselskabet har fløjer med Boris Johnson under valgkampen de seneste dage.Arkivfoto: Claus Thorsted
Det Sønderborg-baserede luftfartsselskab, Alsie Express, har fløjet rundt med den britiske premierminister på valgturné op til dagens parlamentsvalg.
Annonce

Luftfartsselskabet Alsie Express, der har base i Sønderborg, går normalt stille med dørene i forbindelse med kundeforhold. Men nu er det kommet frem, at det lokale flyselskab, som råder over to sorte propelfly af typen ATR 72-500 med plads til omkring et halvt hundrede passagerer, har fløjet ture i England med premierminister Boris Johnson og hans følge.

- Jo, det er rigtig. Vi fik opgaven i lørdags og skulle afsted dagen efter. Når den slags opstår, kommer der en forespørgsel fra en mellemmand fra et såkaldt brokerfirma, forklarer adm. direktør hos Alsie Express, Dennis Rybasch og tilføjer:

- Vi bliver spurgt, om vi kunne fragte x-antal personer på nogle udvalgte strækninger, og det kunne vi så.

Der er omkring 10-15 af den slags brokerfirmaer i Europa, som varetager kontakten mellem kunder og flyselskaber. Alsie Express har i sine nu seks leveår fløjet med flere kendte. Mest kendt er nok transporten af det tyske fodboldlandshold under EM i 2016.

Opgaven i Brexitland er nu slut for Alsie Express, og Boris Johnson holder sig formentlig mest på jorden under dagens valg. Miljøaktivister har under valgkampen i øvrigt kritiseret Johnson for at bruge fly på strækninger, der kan klares i tog på under en time.

Alsie Express' bidrag til debatten er, at netop deres flytype er en af de mere brændstoføkonomiske i forhold til traditionelle jetfly, som oftest bruges til den slags transporttype.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce