Annonce
Sønderborg

Sønderborg Kommune har landets syvende bedste ejendomsvenlighed

Undersøgelsen placerer Sønderborg Kommune som nummer 7 af de 98 kommuner i Danmark. Det er en pæn fremgang, for i 2019 var Sønderborg Kommune nummer 23 på ranglisten. Foto: Sønderborg Kommune
På den netop offentliggjorte liste over kommunernes ejendomsvenlighed fra EjendomDanmark lander Sønderborg Kommune på en syvendeplads. Sidste år var kommunen nummer 23 blandt de 98 kommuner.
Annonce

Sønderborg: Erhvervsorganisationen EjendomDanmark har for niende år i træk undersøgt hvilke kommuner, der skaber de bedste rammer for det lokale erhvervsliv gennem de betingelser, som kommunen tilbyder sine ejendomsinvestorer og ejendomsbrugere.

Undersøgelsen viser, at Sønderborg Kommune kommer ind som nummer 7 af de 98 kommuner i Danmark. Det er en pæn fremgang, for i 2019 var Sønderborg Kommune nummer 23 på ranglisten, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

- Det viser, at Sønderborg Kommune er et godt sted at have ejendomme i, og at et samlet byråds massive satsning over de seneste otte år på bedre service for erhvervslivet virker. Men vi hviler ikke på laurbærrene, for vi kan altid blive bedre, og derfor skal vi i kommunen også kigge ind, hvor der er mulighed for forbedringer til glæde for erhvervslivet, siger borgmester Erik Lauritzen(S).

Annonce

Forskellige parametre

EjendomDanmark er en erhvervsorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Her undersøger man i den årlige rangliste de forhold, som har betydning for ejendommene, og som kommunerne selv har indflydelse på.

Det drejer sig om dækningsafgift, grundskyld, om kommunes private lejeboliger er reguleret eller ej, sagsbehandlingstiden for byggesager, byggesagsgebyrer og antallet af ejendomsforbrydelser.


Undersøgelsen viser, at Sønderborg Kommune er et godt sted at have ejendomme i, og at et samlet byråds massive satsning over de seneste otte år på bedre service for erhvervslivet virker.

Borgmester Erik Lauritzen(S).


Undersøgelsen kan ses på: www.ejd.dk/edv

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Ejvind er ny holdkaptajn for indsamling af  julehjælp til fattige børnefamilier:  248 har allerede søgt om mad og gaver

Annonce