Annonce
Sønderborg

Sønderborg Kommune vil have Dybbøl Mølle på finansloven

Dybbøl Mølle har gennemgået en større renovering sidste år. Arkivfoto: Katrine Lund Walsted
Dybbøl Mølle bør komme på finansloven, så staten påtager sig et ansvar for den løbende drift af møllen, mener Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen (S).
Annonce

Dybbøl: Sidste år var repræsentanter fra den selvejende institution Dybbøl Mølle på Christiansborg for at tale deres sag overfor Folketingets kulturudvalg.

Møllen ønsker at komme på finansloven med en støtte på 400.000 kroner i året. Men møllen er ikke nævnt i regeringens finanslovsforslag, og det er borgmester Erik Lauritzen (S) forundret over.

- I byrådet er vi af den opfattelse, at vi nationalt og lokalt må tage medansvar for bevarelse af nationalsymbolet Dybbøl Mølle. Derfor opfordrer jeg både kulturministeren og Folketingets kulturudvalg til at arbejde for et årligt statsligt tilskud til drift og vedligehold af Dybbøl Mølle, siger Erik Lauritzen.

Derfor har han skrevet til kulturministeren samt Folketingets kulturudvalg.

- Vi var glade for statens tilskud på 2,5 millioner til nye møllevinger på Dybbøl Mølle i forbindelse med en gennemgribende renovering, så møllen stod nyrestaureret og flot til genforeningsåret 2020. Men det ændrer ikke ved, at staten bør påtager sig et medansvar for den fremadrettede vedligeholdelse af Dybbøl Mølle,  Erik Lauritzen.

Annonce

Klar til forhandling

Ifølge Kasper Sand Kjær, der er Socialdemokratiets kulturudfører, har corona kostet mange penge på finansloven.

- Vi har ikke penge til det hele, da det er en stram finanslov. Der er gået meget til coronahåndtering, derfor er der mange ting, der ikke har fundet vej til finanslovsforslaget, siger Kasper Sand Kjær.


Hvis Dybbøl Mølle skal komme på, så er det fordi andre partier skal bringe det på bordet. Det tænker jeg, vi vil være positivt indstillet overfor.

Kasper Sand Kjær, (S), kulturordfører


Regeringen har sat 1,5 milliard kroner af til en forhandlingspulje.

- Vi har fremlagt vores finanslov. Hvis Dybbøl Mølle skal komme på, så er det fordi andre partier skal bringe det på bordet. Det tænker jeg, vi vil være positivt indstillet overfor, siger Kasper Sand Kjær.

Dybbøl Mølle afsluttede i begyndelsen af 2020 en af de største restaureringer i møllens historie. Møllem har fået nye vinger, ny tandkrans, nyt murværk i toppen af møllen, og møllehatten har fået lavet tag- og rustarbejde. Det var et projekt til 3,5 millioner kroner.

Den daværende regering og Dansk Folkeparti satte i 2018 2,5 millioner kroner af til projektet. I alt budgetterer møllebestyrelsen med 573.000 kroner i året til vedligehold og reparationer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Team Esbjerg For abonnenter

Uha - hvor var det tæt på: Team Esbjerg slået med mindst mulig margin i en forrygende kamp

Annonce