Annonce
Sønderborg

Sønderborg Lufthavn tæt på tidligere års passagerrekord

Lufthavnschef Christian Berg kan se lufthavnen hæve sig til tidligere rekorder, hvad angår passagermængden. Arkivfoto: Claus Thorsted
En stigning på 2,3 procent i 2019 forhold til 2018 og blot 30 passagerer færre i forhold til mængden lige før finanskrisen i 2007. Sønderborg Lufthavn henter væksten på chartertrafik. Chefen er i tvivl om virkningen af en eventuel klimaafgift på flyrejser.

Sønderborg: Efter finanskrisen i 2008 og i særdeleshed efter Cimber Sterlings konkurs i 2012 har det været svært for Sønderborg Lufthavn at trække passagertallet op. Men opgørelsen fra 2019 viser nu, at man er meget tæt på at nå den hidtidige rekord fra 2007, der lød på 74.174. Blot 30 manglede der i 2019, selv om det er gået ca. 2,3 procent frem siden 2018.

For lufthavnschef Christian Berg er det selv sagt godt nyt.

- Hele opgaven er at løfte volumen i lufthavnen, og der er vi godt på vej i forhold til særligt chartertrafikken. I et par har vi nu samarbejdet med Gislev Rejser og tyske Neubauer Touristik, men Best Travel i Nordjylland og det lokale SeaDane Travel har nu også ture ud fra Sønderborg Lufthavn, forklarer Christian Berg og tilføjer:

- Folk var sent ude med at bestille rejser til Sydeuropa i 2019. Den meget varme sommer i 2018 gav nok håb om noget lignende sidste år, men vi satser på at komme godt fra start i år og tror på endnu flere passagerer end i 2019.

På sigt er ambitionen af få 300.000 passagerer i 2026 - altså en firedobling på seks år.

Annonce

Sønderborg Lufthavn

Sønderborg Lufthavn, der blev anlagt på Kær i 1968, har i mange år været drevet af kommunen. I 2020 omdannes lufthavnen til et aktieselskab med 100 procent kommunalt ejerskab og muligheden for private at investere.

Lufthavnen havde året før finanskrisen i 2007 i alt 74.174 passagerer. I 2019 var der blot 30 færre, men en stigning på 2,3 procent i forhold til året før. Målet er 300.000 i 2026, som mest af alt skal nås ved mere chartertrafik, som da også er i stigning med flere selskaber.

I 2020 tages første spadestik til en helt ny og moderniseret terminalbygning som led i en flerårig strategiplan for lufthavnen med en samlet investering på over 300 millioner kroner. Kommunen har afsat 75 mio. kroner over tre år, mens Bitten & Mads Clausen Fond investerer i en ny terminalbygning, som skal lejes ud til lufthavnen.

Udvidelsen af lufthavnen betyder også en ændret og mere omfangsrig infrastruktur med ny tilkørselsvej.

Nedgang og afgifter

Der er imidlertid også et par skår i glæden, for der er en generel nedgang i ruterne på indenrigstrafikken herhjemme. Det gælder således også ruten med Alsie Express til og fra København.

- Rutetrafik er ret konjunkturfølsomt, så det gælder om at finde vækst på andre måder, og her løfter Alsie Express med charteraftalerne med ture til Rom og Berlin, siger Christian Berg.

Han mener ikke, at begrebet flyskam har stor indflydelse på nedgangen, men hvad angår de politiske planer om en miljøafgift på flyrejser, er han i tvivl.

- Flyskammen har ramt Sverige, men tilsyneladende ikke meget herhjemme. Jeg er lidt mere i tvivl om, hvor meget en miljøafgift på flyrejser, kommer til at betyde, siger lufthavnschefen og påpeger, at der i princippet ikke er noget galt i en miljøafgift.

- Det handler bare om at gøre det rigtige, og det vil være at sørge for, at pengene bruges til at udvikle miljøforbedrende tiltag for luftfarten. Ikke en slags vægtafgift, som vi kender det fra biler, der finansierer så meget andet.

Klimafond

De danske lufthavne og flyselskaber foreslog i efteråret at lægge en klimaafgift på alle flyrejser fra Danmark. Pengene skal i så fald gå til en uafhængig klimafond, som skal støtte forskning i grønne løsninger inden for luftfart.

Tanken er, at afgiften skal afhænge af, hvor stor en klimabelastning flyrejsen har. Samlet skal der årligt 250-300 millioner kroner i fonden.

- Der skal gøres noget globalt og teknologiske løsninger er en oplagt vej. Samtidig skal man huske på, at CO2-udledningen fra flybranchen kun er et par procent af den samlede udledning, tilføjer Christian Berg.

Således ser udkastet til en ny terminalbygning ud for Sønderborg Lufthavn A/S. Byggeriet skulle gerne begynde i år og finansieres af Bitten & Mads Clausens Fond. Illustration: Sønderborg Kommune
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce