Annonce
Sønderborg

Sønderborg Musikråd vil skabe et levende musikmiljø med otte events - første gang hos Penny Lane

Sønderborg Musikråd vil med projektet "Musikcafeer i Centrum" forsøge at skabe mere og bedre lokalt musikmiljø med livemusik. Den 20. juli kan Penny Lane således byde på koncert med Two or More. Foto: Patricio Soto

Sønderborg: Lørdag den 20. juli kl. 22.30 står der folk-musik på programmet hos Penny Lane. Det er Sønderborg Musikråd, der for femte gang byder på livemusik og denne gang hos Penny Lane, hvor Two or More underholder. Two og More er sangskriverne Jesper Gloor og Brian O'Driscoll, der optræder nogle gange som duo nogle gange med gæstemusikere.

Her er det som trio med Steffan Grarup Jensen som gæst på keyboard og kor. Trioen spiller folkelige sange på dansk og engelsk om livet, og optræder også med hits af Bob Dylan, traditionel irsk folk og nyere hits af The Proclaimer som fx "500 miles". Måske sniger der sig også et Kim Larsen hit eller to ind, der bliver i hvert fald rig lejlighed til både at danse og synge med på de gode melodier.

Med ønsket om at skabe mere livemusik i Sønderborgs cafémiljø har Musikrådet lanceret projektet "Musikcaféer i Centrum". Rådet har inviteret lokaltforankrede bands og ensembler til at spille, og resultatet er blevet til en koncertrække med otte meget varierede musikevents i perioden juni, juli og august.

- Vi glæder os meget over dette samarbejde med Torve-Hallen, Kislings, Fox & Hounds og Penny Lane og de mange musikere, der er involverede, siger formand for Musikrådet og projektansvarlig Anne Agerskov, i en pressemeddelelse.

Annonce
Two or More - alias sangskriverne Jesper Gloor og Brian O'Driscoll - spiller den 20. juli på Penny Lane som led i Sønderborg Musikråds projekt "Musikcafeer i Centrum". Projektet byder på otte koncerter af og med lokale musikere og bands på lokale spillesteder. Foto: Patricio Soto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce