Annonce
Sønderborg

Sønderborg: Nytårstilbud med kendte skuespillere

Det Kongelige Teaters udgave af "Scener fra et ægteskab" har Stine Stengade og Morten Kirkskov i hovedrollerne. PR Foto

Sønderborg: Med et særligt tilbud ønsker Sønderborg Teaterforening alle et godt nytår.

For en enhedspris på 200 kroner kan Sønderborgs borgere således opleve en kendt klassiker i moderne version med kongelige skuespillere på scenen.

Det sker, når Det Kongelige Teater gæster Sønderborg Teater på torsdag 16. januar kl. 19.30 med "Scener fra et ægteskab", som har Stine Stengade og Morten Kirkskov i hovedrollerne.

Skuespillet blev Ingmar Bergmans store gennembrud. Stykket var oprindelig skabt som en TV-serie, og den lagde gaderne øde, da den blev vist i 1973.

Forestillingen handler om Johan og Marianne, der er forældre til to søde børn, har godt arbejde og bor skønt. Tilsyneladende lykkelige.

Men under overfladen ulmer en frustrerende higen efter ægte kærlighed.

- Det tog to en halv måned at skrive disse scener. Det tog et voksenliv at erfare dem, sagde Bergman om manuskriptet.

Hans portræt af et ægteskab i forfald var en knivskarp fremstilling af magtforholdet mellem kønnene. Men meget har ændret sig på 40 år, og i denne udgave er rollerne byttet om.

Nu er det kvinden, der forlader mand og børn for en yngre model.

Billetter kan købes på www.sonderborgteaterforening.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Annonce