Annonce
Sønderborg

Sønderborg-pige skal tegne Unesco World Heritage Besøgscenter ved Stevns Klint

Arkitekt Mette Tony skal sammen med sin mand, Mads Bjørn Hansen, tegne det kommende Unesco World Heritage Besøgscenter ved Stevns Klint. Ill.: Tegnestuen Praksis

Sønderborg: Arkitektkonkurrencen om Unesco World Heritage Besøgscenter ved Stevns Klint er nu afgjort, og det er tegnestuen Praksis, der har vundet konkurrencen.

Tegnestuen drives af ægteparret Mette Tony og Mads Bjørn Hansen.

Mette Tony er fra Sønderborg, gik på Dybbølskolen, blev student fra Amtsgymnasiet i 1990 og er datter af Vibeke og Jørgen Tony Hansen.

Unesco World Heritage Besøgscenter ved Stevns Klint er en port til hele området omkring Stevns Klint.

En central del af oplevelsen, er at besøgscenteret ikke fra begyndelsen afslører sig selv og sin fulde udstrækning og omfang.

Man mødes af en åben og inviterende facade, går trygt ind i en overskuelig og velbelyst foyer med udsigt til landskabet. Derfra bevæger man sig ind til en helt anderledes oplevelse, som man ikke på forhånd kan have forventninger til eller har viden omkring.

Det handler om at bevæge sig ind i kalken, ind i fortiden, ind i verdens begyndelse og glemme tid og sted.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Mysterium om døde måger ved ny sø

Vejen

Der køres stadig alt for stærkt

Leder For abonnenter

Illegal indvandrig er alarmerende

Fra statistikkerne ved vi, at der er godt 800.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. Opgørelserne siger naturligt nok ikke noget om den illegale indvandring, da de pågældende personer ikke er registreret. Men Rockwool Fonden har et skøn. Ved hjælp af en avanceret statistisk model vurderer Rockwool Fonden, at cirka 26.000 personer opholder sig ulovligt i landet. Det er en stigning på 18 procent, siden fonden kom med sin seneste rapport i 2016. Nyheden er alarmerende. Et er den lovlige immigration, der så sandelig også har skabt udfordringer. Men noget ganske andet er, at vores land åbenbart huser mennesker, vi intet aner om. Vi har således ikke mulighed for at tjekke, om de pågældende er farlige kriminelle eller måske endog terrorister. I sagens natur er der indbyggede usikkerheder i rapporten. Men ifølge fondens egen forskningsenhed holder det med 95 procents sandsynlighed stik, at mellem 23.000 og 29.000 personer lever under jorden her til lands. Hver og en af dem er en for mange. Tilsyneladende er der to former for illegal indvandring. Uvist hvordan lykkes det åbenbart nogle mennesker at snige sig hertil og gå i skjul. Andre indrejser lovligt, men opholder sig efterfølgende i Danmark i strid med lovgivningen. Blandt andet sker det åbenbart, at kinesere udnytter deres landsmænd som kummerligt betalt arbejdskraft i restaurationsbranchen. Kokkene kommer til Danmark i henhold til den såkaldte beløbsordning. Den sikrer på papiret kineserne en ganske udmærket løn. Men Fagbladet 3F skriver, at ingen eller kun få fridage samt groteske arbejdsuger kombineret med fradrag for kost og logi reducerer den reelle timeløn til omkring 25 kroner. Kinesiske kokke er næppe den store trussel mod rigets sikkerhed. Men de pågældendes ophold er ligeså ulovligt som alle andre illegale immigranters. Derfor er der også her behov for en energisk indsats med at opspore og udvise disse mennesker, ligesom deres arbejdsgivere naturligvis skal gøres ansvarlige.

Annonce