Annonce
Sønderborg

Sønderborg: Smitten er firedoblet på ni dage

Der er godt nyt til folk, som har brug for at lade sig teste søndag. Seks forskellige teststeder, blandt andet i Frivillighedens Hus i Sønderborg, udvider åbningstiderne søndag for at afkorte køerne. Foto: Birthe Juul Mathiasen
Det meget lave smittetal var næsten også for godt til at være sandt, siger sundhedschef.

Det har tidligere fremgået i denne artikel at det var fra den 16. maj, at testtiderne hos lyntestsstederne blev udvidet. Testtiderne bliver først udvidet fra 23. maj.

Sønderborg: På kun ni dage steg antallet af coronatilfælde i Sønderborg Kommune fra kun fire tilfælde til, at der torsdag blev registreret 25 smittede indenfor de seneste syv døgn.

Det er så igen faldet en smule til nu 19 smittede. Sønderborg Kommunens sundhedschef håber, at antallet nu vil stabilisere sig - omend på et højere niveau.

Annonce

Da han for en uge siden udtalte sig til JydskeVestkysten, konstaterede han, at Sønderborg Kommune var den fastlandskommune, der havde det laveste smittetal i hele landet. Kun på Fanø, Ærø og Læsø var der mindre smitte - her var der nemlig slet ingen registrerede tilfælde.

- Jeg tænkte, at det næsten var for godt til at være sandt. Nu ser vi igen, at smitten konstateres i de fleste aldersgrupper, dog med en overvægt af 20-29-årige, fortæller han.

Men stigningen kommer ikke som en overraskelse;

- Det var, hvad vi måtte regne med på grund af øget aktivitet. Jeg vil bare appellere til, at vi alle bliver ved at tænke os godt op og holder fast i gode vaner, så vi ikke ser yderligere smitte, siger Michael Skriver.

Udvidet åben om søndagen

Michael Skriver Hansen roser alle dem, der stiller op i køerne foran teststederne.

- Bliv endeligt ved. For det er forudsætningen for, at vi kan holde smitten på nuværende niveau, mener han.

For personer, som vil testes søndag, er der i øvrigt godt nyt. Carelink, som på vegne af Region Syddanmark udfører lyntest 11 forskellige steder i Sønderborg Kommune, udvider snart åbningstiderne om søndagen for seks teststeder i Sønderborg Kommune.

Udvidet åbningstid

Lyntest

Teststederne ændrer løbende åbningstider, men fra søndag 23. maj og alle søndage indtil videre vil følgende teststeder have udvidet åbningstid fra kl. 10-20:

  • SFS-hallen, Sønderborg
  • Frivillighedens Hus, Perlegade, Sønderborg
  • Sønderborg Lufthavn
  • Nordborg Hallen, Nordborg
  • Broager Hallen
  • Ahlmannsparken, Gråsten

Følgende steder har ikke åbent i weekenden:

  • Forsamlingsgården, Vester Sottrup
  • Palævej 11, Augustenborg
  • Nymølle Kro, Guderup
  • Skansen, Sønderborg
  • Hørup Hallen


PCR-test med svar næste dag:

  • Ellegårdvej, Sønderborg, og Sundhedscentret, Gråsten

Alle testcentres åbningstider kan ses på Regions Syddanmarks hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

22-årige Katarina var solgt første gang hun sad bag rattet i en bus:  - Det var fedt og overvældende pludselig at styre sådan et kæmpe køretøj

Annonce