Annonce
Læserbrev

Sønderborg svigter skolens svageste

Læserbrev: Har du et barn i udskolingen som tilbydes en plads i kommunens specialundervisning eller 10. kl., bør du af hensyn til dit barns fremtidsmuligheder takke nej tak.

Årsagen er, at 84% af specialklasse 9. kl. eleverne, små 30% af 10. kl. eleverne og godt 10% af eleverne i de almindelige 9. kl. i Sønderborg Kommune efter 10 - 11 års skolegang forlader folkeskolen med beskeden: ”Du duer ikke til noget. Du kan ikke noget”.

Indrømmet, det er ikke de ord, der siges. Men det er de ord, der høres, når karakteren for dansk og matematik ligger under 2 og dermed ikke giver adgang til en ungdomsuddannelse. Samtidig med at den direkte og relevante vej til en erhvervsuddannelse helst ikke bruges.

Annonce

Smider millioner

Men det er ikke de unge, der er noget galt med - men det system, der rundhåndet smider millioner af kroner ud af vinduet på en undervisningsform, der ikke fungerer - imens undervisningsformer og undervisere, der opnår bedre resultater med de unge med særlige behov, end det nuværende system præsterer, holdes væk fra at skabe succes for de unge mennesker.

Sønderborg Kommune var i skoleåret 2108/2019 i særklasse ringe, når det handlede om at få specialklasse udskolingseleverne og 10. kl. eleverne på sporet af en ungdomsuddannelse. (Kilde: Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet: uddannelsesstatistik.dk).

Ikke fordi interessen fra forvaltningen eller den kommunalpolitiske side er fraværende. Interessen er der - der er blot ikke lydhørhed overfor dem, der ligger inde med løsningerne. Det ser ud til, at kommunen hellere vil ansætte dem, der har den rigtige uddannelse men ikke kan løfte opgaven, end de vil samarbejde med dem, der kan løfte opgaven men ikke har den rigtige uddannelse.

På en måde skal vi være glade for, at de ansvarlige for området ikke er ansvarlige på et hospitals fødeafdeling. For hvem ville føle sig trygge ved, at ledelsen synes, at det er flot, når kun 30% - 84% af de nyfødte børn tabes på gulvet af sundhedspersonalet - som det er tilfældet på 10 ’eren, der taber mellem 30% og 50% på gulvet hvert år - eller i specialklasserne der sidste skoleår tabte 84% på gulvet - helt uden grund.

Tilsyneladende hersker der nogen usikkerhed om, hvad specialklasse undervisning koster. Forespurgt tre forskellige skoleledere gav fire forskellige svar.

Men tages et gennemsnit, vil den undervisningsform, der får alle med koste mindre både nu og her og på den lange bane - og endnu vigtigere: de unge, der er blevet massivt svigtet af skolen igennem hele skolelivet, kan få et godt forhold til det at lære og gå ud af grundskolen med hovedet højt hævet og brystet skudt frem, klar til at klø på med livet - i stedet for som nu at føle sig tværet ud…

Gennemsnitligt får ca. 10% af eleverne i de almindelige 9. kl. mindre end 2 i dansk og matematik.

Blankt afvisr

Det lyder jo ikke af alverdens, men målt i mennesker, er det 2 - 3 unge i hver 9. kl., der hvert år forlader grundskolen efter 10 års skolegang med beskeden: ”Du duer ikke til noget. Du kan ikke noget”. Og også på det område helt uden grund. Heller ikke her er det de unge, der er noget galt med, men et rigidt system, der mere er til for sig selv end for de unge. Skole for skolen - ikke skole for livet…

De lokale politikere og Ungecenteret er i flere omgange kontaktet for at få dem til at skrotte den undervisningsform, der ikke virker, og erstatte den med undervisningsformer, der virker. Alle forsøg er blevet blankt afvist. Over en bred kam står de ansvarlige fast på, at de vide bedst, at alle gør det så godt de kan - og kikkerten sættes for det blinde øje, når veje der virker vises frem - og afvises.

De ansvarlige undskylder sig med, at naturligvis får vi ikke alle med, naturligvis tabes nogen på gulvet - men sådan behøver det ikke at være, og da slet ikke i det kolossalt store omfang som tilfældet er.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Se billeder og video fra luften: Kolonihaver totalt oversvømmet

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Se læsernes vilde billeder af oversvømmelserne: Her plejer folk at gå og cykle

Kolding

Efter oversvømmelser: Central gade midt i Kolding åbner igen

Annonce