Annonce
Sønderborg

Sønderborgs ghetto er blevet lidt mere ghetto

Nørager (billedet) er sammen med området Søstjernevej med flere igen på boligministeriets ghettoliste. Flere af de godt 1300 beboere har en dom for overtrædelse af straffeloven, våbenloven og lov om euforiserende stoffer i forhold til 2017. Arkivfoto: Timo Battefeld

Nørager og området Søstjernevej opfylder nu endnu et kriterie for at være ghetto. Det skyldes, at der har været en stigning i antallet af beboere, der er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer.

Sønderborg: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har netop udsendt den årlige ghettoliste. Her fremgår det, at Sønderborg stadig er repræsenteret med boligområderne Nørager og Søstjernevej med flere. Begge områder administreres af Sønderborg Andelsboligforening (SAB) og har siden 2010 været på ghettolisten med undtagelse af 2014 og 2015.

Boligområder, der har været på ghettolisten i fem i træk, karakteriseres som et hårdt ghettoområde og skal i følge den såkaldte ghettoplan aflevere en udviklingsplan til ministeriet. Den skal vise, hvordan man vil nedbringe andelen af almene familieboliger ved for eksempel nedrivning.

Så slemt ser det dog ikke ud for Sønderborg ghettoområder, men Nørager og Søstjernevej har haft en stigning i antallet af dømte efter straffeloven, våbenloven og lov om euforiserende stoffer. Dermed opfylder de nu tre ud af de fire kriterier, som giver ghettostemplet.

I 2017 var 2,10 pct. af de godt 1300 beboere således dømt mod 2,60 pct. pr. 1. december 2018. Grænsen for netop dét ghettokriterium er desuden nedsat fra 2,20 pct. til 1,98 pct.

Annonce

Sønderborg og ghettolisten

Ved et ghettoområde forstås et alment boligområde med mindst 1000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct., og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste to år.2. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste to år.3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.Områderne Nørager og Søstjernevej med flere i Sønderborg er igen i år et ghettoområde, da det opfylder alle kriterier med undtagelse af indkomstkravet under punkt 4. Områdets tal pr. 1. december 2018 ser således ud (tal i parentes er fra 1. december 2017):

Antal beboere: 1317 (1344). Hvoraf 66,50 pct. i 2018 og 65,20 pct. i 2017 havde ikke-vestlig baggrund.

Udenfor arbejdsmarkedet: 48,10 pct. (48,50 pct.)

Antal dømte: 2,60 pct. (2,10 pct.)

Kun grundskole: 76,60 pct. (76,40 pct.)

Indkomst: 56,80 pct. (58,80 pct.)

Kilde: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Bliver ked af det

Sønderborg Kommune og Sønderborg Andelsboligforening (SAB) har igennem en årrække - med støtte fra Landsbyggefonden - arbejdet med en række tiltag for at løfte sundhed, uddannelsesniveau og beboersammensætning.

- Faktisk synes jeg ikke, ordet ghetto passer på boligområdet. Jeg ved, at mange familier er glade for at bo der. Ordet ghetto dukker kun op den ene gang om året, hvor listen kommer fra ministeriet, og så bliver jeg egentlig ked af det på beboernes vegne. Uanset definitionen ghetto eller ej, så arbejder vi i Nørager/Søstjernevej målbevidst med en række indsatser omkring god skolegang, uddannelse og beskæftigelse, siger borgmester Erik Lauritzen(S).

Formanden for boligforeningen SAB, Vivian Engelbredt, følger trop: - Vi, der bor her, ser ikke en ghetto, men et boligområde med gode boliger, dejlige udendørsarealer og mange muligheder for at skabe gode fællesskaber. Lige nu arbejder vi på at få ændret beboersammensætningen, få flere i arbejde og uddannelse samt få støtte fra Landsbyggefonden til fremtidssikring af boligerne.

Sønderborg Kommune er den eneste i det sønderjyske område med en ghetto.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];