Annonce
Debat

Sønderby laver skræmmebilleder for at skjule DF's løftebrud.

Annonce

Læserbrev: Hans K. Sønderby blander i et læserbrev den 3. juli 2020 fagbevægelsen ind i debatten om højt byggeri i Esbjergs indre bykerne. Det er da vist som at sammenligne pærer og bananer.

Det er helt tydeligt, at Sønderby behændigt prøver at skjule sin spidskandidats valgudtalelser om byggeri i Borgergade. Vi husker alle tydeligt, hvordan Dansk Folkeparti ønskede højt byggeri på det grønne område tæt ved Fiskeri- og Søfartsmuseet. Jeg betragter Sønderbys skræmmebillede af den lokale fagbevægelse som et forsøg på at skjule sit partis dårlige samvittighed over at løbe fra egne valgløfter. Før valget i 2017 foreslog DF, at der ikke skulle bygges højt i indre by.

I socialdemokratiet står vi ved det, vi sagde inden valget, og da vi indgik en aftale med Venstre kort før valget.

Socialdemokratiet ønsker at værne om Esbjerg historiske bykerne, og Socialdemokratiet har derfor foreslået, at der bliver udarbejdet en idékonkurrence om en helhedsplan med fokus på et grønt bymiljø og med kvalitet i arkitekturen for Borgergade. En helhedsplan med skønne grønne byrum, der skaber trivsel og som tiltrækker mennesker. Socialdemokratiet ønsker at skabe en levende indre by, der inviterer til liv og mangfoldighed. Der skal både være plads til både ejer- og lejeboliger.

Det forslag blev nedstemt af de borgerlige partier.

Hans K Sønderby skriver ”at Socialdemokratiets betontækning dræber lysten blandt byens ildsjæle”. Det er en påstand uden hold i virkeligheden, idet vores forslag jo netop henvender sig til ildsjæle, der gerne vil være med. Det gælder f.eks. byens borgere, Esbjerg byforum, Esbjerg byfond, arkitekter mv. Vi skal have alle med til at være aktive i byens udvikling. Alle der har interesse i Esbjerg indre bykerne vil kunne deltage.

Jeg finder det egentligt besynderligt, at Dansk Folkeparti og de andre borgerlige partier ikke vil vedstå sig deres valgløfter, eller være med til at udarbejde en helhedsplan for Esbjergs indre bykerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Annonce